Undervisere med interesse for pædagogik og behandling

Er du frustreret over ikke at kunne følge konflikter til dørs? Ikke at have tid til den enkelte elev? Ikke at have en ledelse tæt på og sjældent kunne nå at tale med dine teammakkere?

Skolen Sputnik oplever stor tilstrømning af børn og unge. Derfor søger vi undervisere til vores dagbehandlingsskoler i primært Københavnsområdet (Vesterbro, Vanløse og Rødovre) og Hillerød.

Vi søger engagerede og kvalificerede undervisere med lyst til at gøre en mærkbar forskel for en gruppe sårbare børn og unge. Hos os bliver du en del af en tværfaglig og fleksibel arbejdsplads med engagerede og dygtige kollegaer, et kæmpe vidensniveau, masser af udviklingsmuligheder, samt en kort vej til ledelsen.

Vi er en dagbehandlingsskole, der underviser i fuld fagrække og du skal derfor være kvalificeret til at kunne varetage undervisning i et eller flere grundskolefag (fysik/kemi, tysk og dansk er fag, som vi blandt andet mangler undervisere til). Skriv gerne i din ansøgning, hvilke fag du vil kunne varetage undervisning i.

Derudover er det vigtigt, at du har en dybfølt interesse for socialpædagogik og behandling, eftersom det er en fundamental del af arbejdet på en dagbehandlingsskole.

Om Skolen Sputnik

Skolen Sputnik er et dagbehandlingstilbud under Serviceloven med stærke værdier og velafprøvede metoder, dog uden at være bange for at tænke nyt. Vi er en af Danmarks førende dagbehandlingsskoler og har eksisteret siden 1999. Vi har således 22 års erfaring med undervisning og behandling af børn og unge med særlige behov.

Siden vores begyndelse har vi udviklet og arbejdet ud fra ideen om, at den enkelte medarbejder, i arbejdet med børnene, skal kunne mestre både undervisning, socialpædagogik og behandling i samme bevægelse. Det kalder vi den integrerede model.

Det stiller krav til dig som medarbejder. Du skal kunne/ville lære de fagligheder, du ikke er uddannet i. Derfor har Sputnik også et kursuscenter, der i dag udbyder kurser og efteruddannelser til fagprofessionelle inden for vores område.

Vores primære opgave er at skabe et miljø, hvori børnene/de unge får mulighed for at udvikle sig følelsesmæssigt, socialt og kognitivt (fagligt). Ud over arbejdet med den enkelte barn/unge indgår der også familiearbejde.

De børn og unge, der går hos os, er kendetegnet ved, at de ikke har kunnet inkluderes i den almindelige folkeskole, og ej heller i kommunernes egne specialtilbud.

Vi tilbyder

  • et meningsfuldt arbejde med mulighed for at arbejde tæt og helhedsorienteret med børnene og de unge.
  • tid og kapacitet til at imødekomme det enkelte barns udfordringer og behov. Vores normering af voksne per barn/ung er høj og vi har et begrænset antal elever på vores afdelinger.
  • ambitiøse, engagerede og fagligt dygtige kollegaer, der brænder for deres arbejde.
  • et tværfagligt arbejdsmiljø med dygtige lærere, social-/pædagoger og psykologer. Alle fagligheder arbejder ligeværdigt og tæt sammen omkring elevernes udvikling.
  • en anderledes tilgang og organisering. Hos os er alle faggrupper ligestillede, der er kvalificeret selvledelse, stærk tradition for efteruddannelse og meget kort til ledelsen.
  • fælles daglige morgenmøder og ugentligt personalemøde, fortløbende supervision og efteruddannelse.
  • gode ansættelsesforhold med fælles overenskomst med SL.
  • morgenmad, frokost, kaffe og fede fester.

Vi har desuden eget kursuscenter og er VISO-leverandør for Socialstyrelsen. Vi udvikler derfor metoder og redskaber fortløbende, og ambitiøse medarbejdere har mange muligheder hos os.

Du kommer med

  • en børnefaglig uddannelse som for eksempel lærer eller pædagog
  • åbenhed og lyst til at arbejde med socialpædagogik og pædagogisk behandlingsarbejde som primært fokus.
  • omstillingsparathed og evne til at navigere i et hus, hvor dagen ikke altid forløber som planlagt, da børnenes/de unges dagsform kan variere.
  • gode samarbejdsevner og stærke relationelle kompetencer.
  • nysgerrighed og mod til at stille din egen praksis til skue sammen med kollegaer og ledere.
  • ansvarsfølelse for egne såvel som afdelingens arbejdsopgaver og trivsel.

Kørekort er en fordel.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med børn/unge med særlige behov. Du må forvente, at hovedbeskæftigelsen vil have fokus på behandlingsarbejde. Vi har god oplæring med hest/føl-ordning, introkursus og diagnosekurser efter behov.

Ansøgningsfrist og mere information

  • Ansøgningsfrist: hurtigst muligt
  • Ansættelse: 1. november 2021

Vi læser ansøgninger og holder samtaler løbende, så send os gerne din ansøgning hurtigt. Sørg for at skrive i din ansøgning, hvilke fag du vil kunne varetage undervisning i.

Du vil blive tilknyttet en af vores afdelinger i enten København eller Hillerød. Vi afstemmer i fællesskab, hvilken afdeling vil være et godt match til dig og dine kvalifikationer.

​Lønnen fastsættes i forhold til dine kvalifikationer. Stillingen omfattes af Landsoverenskomsten for Private opholdssteder og botilbud m.v. indgået mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Socialpædagogernes Landsforbund. Stillingen er endvidere omfattet af lokalaftale mellem Sputnik og SL.

​Send os din ansøgning

Send din ansøgning og dit CV til kontorassistent Olivia Gjelfort på OGJ@skolensputnik.dk 

Skriv venligst i emnefeltet: ”Ansøgning til Skolen Sputnik”.

For yderligere information kontakt områdechef i Skolen Sputnik, Jesper Svenning Tellerup Larsen: JLA@skolensputnik.dk / 20 30 17 85

Du kan læse mere om Sputniks værdigrundlag og metoder her.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV til
ogj@skolensputnik.dk

Skriv ’Ansøgning Skolen Sputnik’
i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: hurtigst muligt
Ansættelse: 1. november 2021

Nyhedsbrev

Få nyt fra Sputnik i din indbakke.

Ved tilmelding får du 25 % på
Sputniks Redskabskatalog.

Tilmeld nyhedsbrev