OBS: FRISTEN FOR AT SØGE DETTE JOB ER OVERSKREDET
Vi søger en pedel med håndværksmæssige erfaringer og et bredt kendskab til reparation og vedligeholdelse. Stillingen er på 10-12 timer om ugen, som vi sammen aftaler fordelingen af.
Hvem er vi?
Skolen Sputnik Østerbro er et skoledagbehandlingstilbud for børn og unge fra 0.-10. klasse. Fælles for de børn og unge, der går hos os er, at de har sociale og emotionelle vanskeligheder og/eller ADHD. Vi er for nylig flyttet i nye og dejlige lokaler på Klædemålet 9, hvor vi råder over tre etager og i alt ca. 3000 kvm.
Som pedel hos os vil du varetage et spændende arbejde, hvor ikke to dage er ens, og hvor du arbejder i et uhøjtideligt miljø blandt engagerede og rare kollegaer.
Dine arbejdsopgaver vil være:
- Reparation og vedligehold af skolens lokaler, installationer og inventar
- Kontakt til eksterne håndværkere
- Diverse forefaldende opgaver
Om dig
Vi forventer, at du:
- har en form for håndværksmæssig baggrund
- trives med afvekslende arbejdsdage og varierede arbejdsopgaver
- er udstyret med et godt humør og kan lide at have en bred kontaktflade med skolens ansatte og elever.
Det er ikke en ulempe, hvis du besidder en god portion indre ro og pædagogisk flair, da arbejdet også foregår i skolens åbningstid. Du vil ikke have ansvar for afvikling af aktiviteter med eleverne.
Du skal også besidde en god portion fleksibilitet ift. at få hverdagen til at glide for husets medarbejdere og elever.
Send os din ansøgning
Lyder det som et job for dig? Så vil vi glæde os til at høre fra dig!
Send din ansøgning til kontorassistent Olivia Gjelfort på OGJ@skolensputnik.dk.
Skriv venligst i emnelinjen: Job – pedel til Skolen Sputnik Østerbro
- Ansøgningsfrist: 15. maj 2023
- Ansættelse: 1. juni
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte souschef Rune Shargawi, 30 25 53 44 eller leder Niels Westh, 42 33 52 51