Skolen Sputnik søger engagerede undervisere til vores afdeling på Jydeholmen i Vanløse

Vi søger dygtige kollegaer med socialpædagogiske og undervisningsmæssige kompetencer, som brænder for at gøre en forskel for børn og unge, der har det svært.

Har du lyst til at bringe dine faglige og personlige kompetencer i spil på en arbejdsplads, hvor der er tid til det enkelte barn? Motiveres du af et arbejde, hvor du mærker, at du og dine kollegaer står sammen og gør en forskel? Søger du en nærværende ledelse, som er tæt på dagligdagens succeser og udfordringer?

Så er det måske dig, vi søger til vores dagbehandlingstilbud på Jydeholmen i Vanløse. Hos os får du mulighed for at arbejde helhedsorienteret med børn og unge. Det betyder, at vi arbejder med både faglig, personlig og social trivsel og udvikling for børnene og de unge.

Som medarbejder i Skolen Sputnik får du:

  • Tid og kapacitet til at imødekomme det enkelte barns udfordringer og behov. Vores normering af voksne per barn er høj.
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø, hvor alle fagligheder arbejder ligeværdigt og tæt sammen omkring elevernes udvikling.
  • Ambitiøse, engagerede og fagligt dygtige kollegaer, der brænder for deres arbejde.
  • En stærk tradition for opkvalificering og efteruddannelse.
  • Fælles daglige morgenmøder og ugentligt personalemøde, fortløbende supervision og efteruddannelse.
  • Gode ansættelsesforhold med fælles overenskomst med SL.
  • Morgenmad, frokost, kaffe og fede fester.

Vi søger dig, som har:

  • En børnefaglig uddannelse som for eksempel lærer eller pædagog.
  • Åbenhed og lyst til at arbejde med socialpædagogik og pædagogisk behandlingsarbejde som primært fokus.
  • Omstillingsparathed og evne til at navigere i et hus, hvor dagen ikke altid forløber som planlagt, da børnenes dagsform kan variere.
  • Nysgerrighed og mod til at stille din egen praksis til skue sammen med kollegaer og ledere.
  • Gode samarbejdsevner og stærke relationelle kompetencer.

Vi har desuden eget kursuscenter og er VISO-leverandør for Socialstyrelsen. Vi udvikler derfor metoder og redskaber fortløbende, og ambitiøse medarbejdere har mange muligheder hos os.

Du må forvente, at hovedbeskæftigelsen vil have fokus på behandlingsarbejde. Vi har god oplæring med hest/føl-ordning, introkursus og diagnosekurser efter behov. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med målgruppen fra tidligere arbejde.

Om Skolen Sputnik Vanløse (Jydeholmen)

Skolen Sputniks afdeling i Vanløse (Jydeholmen) tilbyder dagbehandling for elever fra 0.-6. klasse med sociale og emotionelle vanskeligheder og ADHD.

Eleverne har ofte faglige problemer, har svært ved at orientere sig i det sociale felt og foretager ofte uhensigtsmæssige valg i forhold til handlinger og adfærd. Det er en elevgruppe, som ikke kan rummes i folkeskolen eller på en specialskole. De fleste af eleverne har flere skoleskift bag sig, som alle bærer præg af nederlag og skuffelser.

Som dagbehandlingstilbud bedriver vi en blanding af socialpædagogik, behandling og undervisning. Det vil sige, børnene/de unge bliver undervist i dansk, matematik, engelsk osv. og samtidig er der en behandlingsindsats, som f.eks. kan omfatte at få nye strategier til at håndtere følelse af afmagt, til at leve med en diagnose eller til at indgå i sociale fællesskaber sammen med andre elever.

Eleverne bliver undervist i de fag, som passer til deres klassetrin. Alle undervisningsforløb er individuelt tilrettelagt, og vi tager hensyn til den enkelte elevs faglige, sociale og personlige behov.

Ansøgningsfrist og mere information

  • Ansøgningsfrist: løbende
  • Ansættelse: hurtigst muligt

Lønnen fastsættes i forhold til dine kvalifikationer. Stillingen omfattes af Landsoverenskomsten for Private opholdssteder og botilbud m.v. indgået mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Socialpædagogernes Landsforbund. Stillingen er endvidere omfattet af lokalaftale mellem Sputnik og SL.

​Send os din ansøgning

  • Send din ansøgning og dit CV til kontorassistent Olivia Gjelfort: OGJ@skolensputnik.dk
  • Skriv venligst i emnefeltet: ”Job Skolen Sputnik Jydeholmen”.

Kontakt: Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til souschef Gorm Andersen på tlf: 29 89 19 75.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV til
OGJ@skolensputnik.dk

Ansøgningsfrist: løbende
Ansættelse: hurtigst

Nyhedsbrev

Få nyt fra Sputnik i din indbakke.

Ved tilmelding får du 25 % på
Sputniks Redskabskatalog.

Tilmeld nyhedsbrev