Besøg også:

Om Skolen Sputnik – dagbehandling i hovedstaden

Skolen Sputnik er skoledagbehandling for elever på alle klassetrin med forskellige forudsætninger. Alle vores skoler ligger i Københavnsområdet (København og Frederiksberg).

Vi har tilbud til elever med

Autismespektrumforstyrrelser og psykisk sårbarhed 

Socio-emotionelle forstyrrelser og ADHD

De to målgrupper går ikke på samme skoler.

Autisme og psykisk sårbarhed

Autismespektrumforstyrrelser og psykisk sårbarhed dækker f.eks. infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom, men også krydsdiagnoser (komorbiditet) som f.eks. ADD, OCD, angst m.fl.

Se oversigt over skoler for denne målgruppe.

Socio-emotionelle forstyrrelser og ADHD

Socio-emotionelle forstyrrelser og ADHD dækker f.eks. over elever, som har vanskeligheder inden for områderne kontakt, adfærd og trivsel (AKT), men også elever med ADHD og krydsdiagnoser (komorbiditet).

Se oversigt over skoler for denne målgruppe.

Den integrerede indsats i dagbehandling

Sputniks metode tager udgangspunkt i den systemisk/narrative ramme. Vores integrerede indsats betyder, at det er de samme veluddannede voksne, der underviser eleverne og står for den socialpædagogiske behandling af deres sociale og personlige udfordringer. Det er et bevidst metodevalg, og vores erfaring viser, at arbejdet med tætte og udviklende relationer til få voksne både fremmer indlæringen og udviklingen hos eleverne. Læs mere om vores metode.

Om Sputnik som organisation

Skolen Sputnik har eksisteret siden 1999, hvor vi begyndte med en enkelt skole på Nørrebro. Igennem årene er vi vokset stille og roligt, blandt andet for at kunne imødekomme nye behov hos kommuner og

samarbejdspartnere. I dag har vi 8 forskellige skoleafdelinger og tilbyder derudover Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (Sputnik STU), Kollegier og hybler for unge voksne med autisme (Sputnikkollegiet) og efteruddannelse og kurser for fagprofessionelle (Kursuscenter Sputnik).

Tilmelding til Nyhedsbrev

Sociale medier