Besøg også:

Kommunikationskonsulent til Sputnik

FRISTEN FOR DETTE JOB ER OVERSKREDET

Her er et job til dig, der elsker at skrive! Du får ansvar for vores nyhedsbrev, hjemmesider og sociale medier, og sammen med den kommunikationsansvarlige skal du tegne profilen for Sputnik indadtil og udadtil. Der er et stærkt samarbejde med HR-området, og der kan også ligge opgaver i spændfeltet mellem kommunikation og HR. Stillingen er på 32 timer om ugen.

Hvem er vi?

Vi er kendte i den pædagogiske verden, men måske har du ikke hørt om os endnu? Det er ok – du lærer os hurtigt at kende. Vi er en organisation med 200+ medarbejdere, der laver dagbehandling, ungdomsuddannelse og kollegier for børn og unge med autisme, ADHD og lignende udfordringer. Vi har også et støt voksende kursuscenter, der udbreder de pædagogiske metoder, som vi har udviklet gennem de sidste 19 år.

Vi har en høj grad af selvledelse, stærke pædagogiske værdier og en åben kultur, hvor man kommer langt med en god idé.

Din profil

  • ​Du er uddannet i kommunikation, retorik, dansk eller en anden relevant kommunikationsuddannelse.
  • ​Vi forestiller os, du er nyuddannet eller har et par års erfaring. Skrivelyst og skriveerfaring er vigtigt, men det kan sagtens komme fra studiejob, frivilligt arbejde eller lignende.
  • ​Du er nysgerrig, klar til at lære nyt og kaster dig over mange forskellige opgaver med begejstring.
  • ​Du er struktureret og får ting til at ske.

Vi glæder os til at møde dig og er også nysgerrige efter, hvad du bringer til bordet!

Dine opgaver

Kommunikationsteamet består af dig og en leder/kommunikationsansvarlig, som også løser strategiske og processuelle opgaver i organisationen. 

Teamets opgaver:

  • ​Tekster, billeder og film til nyhedsbrev, web og sociale medier.
  • ​Digital markedsføring og annoncering.
  • ​Layout, design og brochurer.
  • ​Intern kommunikation
  • ​Kursusadministration, kursusudvikling og afholdelse af temaaftener.
  • ​Webudvikling, SEO, analyse og statistik.
  • ​Rekruttering
  • ​HR-relaterede opgaver
  • ​Diverse opgaver med organisationsudvikling og processtyring

Det hele sker i tæt samarbejde med HR- og stabschefen, direktionen, afdelingslederne samt diverse konsulenter.

Den præcise deling laver vi, når vi kender dig og dine kompetencer. Du skal med andre ord ikke kunne det hele på forhånd.

Skriv gerne i din ansøgning, hvilke af opgaverne du allerede nu er en ørn til, og hvilke du glæder dig mest til at lære.

Du bliver en del af Sputniks administration med ca. 20 rare og engagerede kolleger i København NV.

Det praktiske

Ansøgningsfrist: Mandag d. 24. september kl. 12

Samtaler: Onsdag og torsdag d. 26. og 27. september.

Ansættelse: 1. oktober eller 1. november 2018

Stillingen er en fastansættelse efter funktionærloven på 32 timer om ugen med 3 måneders prøvetid. Der bliver indhentet børne- og straffeattest.

Læs mere: Læs mere om os på www.skolensputnik.dk, www.sputnikstu.dk, www.sputnikkollegiet.dk og www.kursuscentersputnik.dk. De fire hjemmesider repræsenterer vores fire hovedydelser.

Ansøgning og CV sendes til kontorassistent Olivia Gjelfort på OGJ@skolensputnik.dk. Skriv ’Kommunikationskonsulent’ i emnefeltet. Du er velkommen til at vedlægge et enkelt eksempel på en tekst, du har skrevet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til leder/kommunikationsansvarlig Lene Holst Holmgård på 41 78 31 01​

Tilmelding til Nyhedsbrev

Få nyt fra Sputnik i din indbakke.

Sociale medier