Besøg også:

Vi søger personale til dagbehandling

OBS: FRISTEN FOR DETTE JOB ER OVERSKREDET

Sputniks afdelinger i hhv. Rødovre og Gentofte søger erfarne og selvstændige medarbejdere. Det er et krav, at du er børnefagligt uddannet, f.eks. lærer eller pædagog – gerne med erfaring inden for området autisme og/eller angst.

Hvem er vi?

Sputnik Kupeen (Rødovre) er dagbehandling for børn og unge fra 3.-9. klasse med autisme og/eller psykisk sårbarhed. Vi rummer både en gruppeordning og elever i solistramme, og det forventes, at man har mod på begge opgaver. Afdelingen er beliggende på to adresser i Rødovre: Rødovrevej 395 og Egegårdsvej 41. Vi er i det daglige struktureret i to teams - ét på hver adresse - som deler souschef og leder. 

Sputnik Gentofte er dagbehandling for børn og unge på mellemtrinnet og i udskolingen med psykisk sårbarhed og/eller autisme. Afdelingen er beliggende på Klampenborgvej 50 i Gentofte - lige ved siden af Klampenborg Galopbane og Dyrehaven og tæt på S-tog.

​​

Om stillingen

Skolen Sputnik er en arbejdsplads som kendetegnes ved en høj faglighed og en stabil og engageret medarbejderstab bestående af flere fagligheder. Ved behov vil du blive tilbudt et grundkursus i autisme.

Som ansat i Skolen Sputnik får du tilknyttet flere ’yndlingselever’, som du får særligt ansvar for ift. personlig og social udvikling. 

Hvad angår stillingen i Kupéen, er det afgørende, at du kan trives både i solistarbejde og i teamsamarbejde. Det kræver meget selvledelse med nær daglig sparring med ledelse og kolleger.

Der er i første omgang tale om tidsbegrænsede fuldtidsansættelser til 30. juni 2020, men med gode muligheder for forlængelse.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • ​har en relevant faglig uddannelse
  • har erfaring med målgruppen af børn med autisme eller psykisk sårbarhed.
  • ​er indstillet på at arbejde med en integreret indsats mellem undervisning, socialpædagogik og behandling
  • har stærke relationelle kompetencer
  • ​er nysgerrig, seriøs og kan reflektere over din pædagogiske praksis
  • ​har humor og korpsånd.
  • har kørekort til personbil, idet kørselsopgaver må påregnes.

Ansøgningsfrist og mere information

Ansøgningsfrist: 6.6.2019 kl. 12.00

Ansættelse: 1.8.2019

Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 24 og forbeholder os ret til også at indkalde ansøgere tidligere end det.

Send venligst ansøgning og CV til kontorassistent Olivia Gjelfort på OGJ@skolensputnik.dk
Skriv venligst i emnefeltet, hvilken stilling du søger, enten:

Ansøgning til Kupeen”, "Ansøgning til Gentofte" eller "Ansøgning til Kupéen og Gentofte"

Du kan læse mere om Sputniks værdigrundlag og metoder her på siden.

For yderligere information kontakt:

Gentofte: leder Carsten Bøgelund på 40 64 80 21

Kupéen: leder Martin Stöwer på 20 98 90 68 eller souschef Stine Suldrup Alkendi på 60 16 86 84.​

Tilmelding til nyhedsbrev

Få nyt fra Sputnik i din indbakke. Ved tilmelding får du samtidig fem brugbare pædagogiske redskaber til at forebygge og håndtere konflikter.

Sociale medier