Besøg også:

Vi søger psykologer til Sputnik​

Vil du være en del af én af Danmarks største dagbehandlingsinstitutioner? Vi udvider vores psykologteam og søger 1-2 psykologer med erfaring inden for udviklingsforstyrrelser og komorbiditet til en fast stilling. Stillingen er på 30 timer, evt. med mulighed for øget timetal på længere sigt.

Hos os får du mulighed for at opkvalificere arbejdet med behandlingsplaner, formidle din viden til det pædagogiske personale og holde samtaler med børn, unge og forældre.

Vi er en privat organisation med tid til det enkelte barn/unge og gode traditioner for faglig refleksion blandt personalet. Vi har både afdelinger for børn og unge med autisme og psykiske vanskeligheder og afdelinger for børn og unge med socio-emotionelle vanskeligheder og ADHD. Vores STU er for unge med autisme op til 25 år.

Dine hovedopgaver

  • Sparringspartner ved visitation og udformning af udtalelser og udredninger ved behov.
  • ​Dokumentation og kvalificering af behandlingsplaner.
  • ​Samtaler med børn og unge og ind imellem deres forældre.
  • ​Faglig opkvalificering og støtte af det pædagogiske personale og ledelsen, så de kan varetage deres arbejde bedst muligt.
  • ​Formidling på temadage og lignende.

Dine faglige kompetencer

  • Relevant uddannelse. Du er uddannet cand.psych eller cand.pæd.psych med grundig viden om børn og unge med særlige udfordringer.
  • Erfaring med behandlingsforløb. Du har erfaring med at tilrettelægge kortere behandlingsforløb - holde samtaler med børn og unge, gennemlæse sager, skrive skriftlige udtalelser og udredninger. Erfaring med psykologiske tests er en fordel.
  • Formidlingsevner. Du har erfaring med supervision af personalegrupper og faglige oplæg. Det er en fordel for stillingen at have erfaring for at formidle viden om diagnoser og metoder på en inspirerende og let tilgængelig måde. Erfaring med ekstern undervisning og kurser er et plus.

Dine personlige kompetencer

  • Ligeværdig tilgang. Vi forventer, at du er sikker i din faglighed og samtidig ydmyg over for opgaven og de kompetencer som dine kommende kollegaer har. Du skal kunne reflektere over din egen praksis og være åben over for andre faglige tilgange. Du bliver en del af en organisation, hvor alle faggrupper er ligestillede i det daglige arbejde.
  • Selvledende og lydhør. Du er selvledende i et job med stor selvstændighed og mange tværfaglige snitflader. Samtidig har du evne til at indgå i en organisation og være teamplayer - både se det enkelte barn, den enkelte personalegruppe og organisationens behov.
  • Interesse i og forståelse for dagbehandling. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring fra dagbehandling og kender til faglighed, præmisser og diskurser på området. Du skal have lyst til at komme ud på afdelingerne og observere og være med til at understøtte og udvikle pædagogisk praksis.
  • Fleksibilitet: Vi forventer, at du er fleksibel i din prioritering af arbejdsopgaver. I Sputnik har vi en kultur for at hjælpe og støtte op om hinanden. Det gælder blandt andet ved akut opståede situationer og i spidsbelastningsperioder.

Hvem er vi?

Sputnik består af fire områder:

Vores tilgang er systemisk og narrativ, og vi arbejder med en integreret indsats mellem undervisning, socialpædagogik og behandling. Det betyder, at vores personale skal kunne skifte mellem en pædagogisk og en behandlende tilgang i deres dagligdag. En del af psykologernes opgave er at opkvalificere personalet til at varetage denne del af arbejdet, f.eks. via temaoplæg, sparring og supervision.

Vi tilbyder

  • En organisation med klare værdier og en stærk, faglig, behandlingsmæssig tilgang.
  • Dygtige tværfaglige kolleger og professionel ledelse. Dine nærmeste samarbejdspartnere bliver HR-og stabschefen, ledere og souschefer i organisationen samt vores visitationsansvarlige.
  • Fast ansættelse på funktionærvilkår og fuld arbejdsgiverbetalt pension.
  • Gode muligheder for at udvikle og påvirke dit eget job og tage initiativer til f.eks. netværk, temadage eller lignende.
  • Sputnik er VISO-leverandør, og her kan den rette profils kompetencer også komme i spil.

Praktisk information

Ansøgningsfrist: 23. august 2019 kl. 12.
Samtaler: Onsdag d. 28. august og torsdag d. 29. august 2019. Test og 2. samtaler kan forekomme.
Ansættelse: Pr. 1.10.2019
Arbejdsstedets adresse: Hejrevej 43, 2400 København NV

Stillingen er en fast ansættelse efter funktionærloven med 3 måneders prøvetid. Stillingen er på 30 timer, evt. med mulighed for øget timetal på længere sigt. Der bliver indhentet børne- og straffeattest.

Vi anbefaler, at du først orienterer dig på vores hjemmeside for at få svar på dine spørgsmål. Hvis du herefter har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os. Kontakt HR- og stabschef Henriette Poulsen26 18 02 86 eller psykolog Annette Hagenbo53 68 46 57.

Send venligst ansøgning og CV til Olivia Gjelfort på OGJ@skolensputnik.dk Skriv ’Psykolog’ i emnefeltet.​

Tilmelding til nyhedsbrev

Få nyt fra Sputnik i din indbakke. Ved tilmelding får du samtidig fem brugbare pædagogiske redskaber til at forebygge og håndtere konflikter.

Sociale medier