Besøg også:

Undervisere til elever med ADHD og socio-emotionelle forstyrrelser​

Fristen for dette job er overskredet. Se aktuelle job her eller send os en uopfordret ansøgning på anb@skolensputnik.dk.

Vi søger nye undervisere til indskoling og mellemtrin

​Skolen Sputnik er en privat dagbehandlingsinstitution med en stærk ledelse, tydelige værdier og velafprøvede metoder. Vi har løbende optag af elever og har derfor også løbende behov for at ansætte nye undervisere.

Vi søger lige nu en ny underviser til vores skole på Jydeholmen 15 i Vanløse. Denne afdeling er specialiseret i elever med socio-emotionelle udfordringer og ADHD, og aldersgruppen er elever i indskolingen og på mellemtrinnet.

Faglige kvalifikationer
Vi har brug for en uddannet underviser med en faglig profil, som kan dække særligt matematik, men også øvrige fag. 

​Vi har dog løbende brug for forskellige kombinationer af linjefag til både indskolingen og mellemtrinnet. Tøv derfor ikke med at søge, selv om du ikke har matematik på linje.

➢ Vi søger også lærere til vores autismeafdelinger. Læs mere her.

Personlige kvalifikationer

  • ​​Du skal være åben, udadvendt, god til at danne relationer og have lyst til at arbejde med formidling af dit fag til børn og unge med socio-emotionelle udfordringer og ADHD. Læs mere om vores målgrupper.
  • ​​​Du skal være omstillingsparat og kunne navigere i et hus, hvor dagen ikke altid forløber som planlagt, da vores elevers aktuelle dagsform kan variere og dermed blive bestemmende for det faglige indhold og niveau.
  • ​​​Du skal have lyst til at indgå i et tæt og nysgerrigt samarbejde med skolens øvrige lærere og pædagoger - fælles faglig refleksion er en grundsten i vores pædagogik. Læs om vores værdier.

Øvrige kvalifikationer

  • ​​​Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring fra specialområdet. Det vigtigste er dit engagement, din nysgerrighed og din lyst til at lære feltet at kende. Du får en grundig oplæring og diverse kurser hos os.
  • ​​​Kørekort er en fordel.

Vi tilbyder

  • ​​​En veludviklet pædagogik, fælles metoder og et stærkt værdigrundlag.
  • ​​​God oplæring, dygtige kolleger med stor specialfaglig viden og en engageret ledelse.
  • ​​Introkursus og grundkursus i ADHD og AKT metoder.
  • ​​​Gratis frokostordning for elever og personale.

Ansøgningsfrist og mere information

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 13. juni 2018 kl. 12. Vi læser ansøgninger og holder samtaler løbende.

Ansættelsessamtaler: Mandag d. 18. og tirsdag d. 19. juni 2018

Ansættelse: Hurtigst muligt og senest pr. 1. august 2018

​Jobbet er en fuldtidsstilling i første omgang frem til d. 30. juni 2019, men med gode muligheder for forlængelse.

​Vi opfordrer til, at du først orienterer dig på vores hjemmeside for at få besvaret dine spørgsmål. Hvis du herefter har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Holger Benfeldt Lund på tlf. 40 56 38 49 eller souschef Rune Shargawi på tlf. 30 25 53 44.

​Send venligst ansøgning og CV til Olivia Gjelfort på ogj@skolensputnik.dk

NB: Skriv 'Jydeholmen' i emnefeltet

Tilmelding til Nyhedsbrev

Få nyt fra Sputnik i din indbakke.

Sociale medier