Besøg også:

Undervisere til specialtilbud (autisme og angst)

Skolen Sputniks afdeling ’Kupeen’ søger erfarne og selvstændige undervisere, gerne med erfaring med autisme og/eller angst. Afdelingen udvider pt, så du får mulighed for at være med til at præge en organisation i udvikling.

Hvem er vi?

Sputnik Kupeen er dagbehandling for børn og unge fra 3.-9. klasse med autisme og/eller psykisk sårbarhed. Huset rummer både en gruppeordning og elever i solistramme. Man får ansættelse i huset, og det forventes, at man har mod på begge opgaver.

Vi er en arbejdsplads som kendetegnes med en høj faglighed, en stabil medarbejderstab bestående af flere fagligheder. Ved behov vil du blive tilbudt et grundkursus i autisme.

Om stillingen

Du bliver en del af et team på pt. 13 ansatte og to ledere. Du får tilknyttet en ’yndlingselev’, som du får særligt ansvar for ift. personlig og social udvikling. Herudover skal du undervise 1-2 øvrige elever henover ugen i tæt teamsamarbejde af 2-3 undervisere.

Det er afgørende, at du kan trives både i solistarbejde og i teamsamarbejde. Det kræver meget selvledelse med nær daglig sparring med ledelse og kolleger.

Der er i første omgang tale om tidsbegrænsede fuldtidsansættelser til 30. juni 2019, men med gode muligheder for forlængelse.

Om dig

Vi forventer, at du

  • ​har en relevant faglig uddannelse
  • ​er indstillet på at arbejde med både undervisning og socialpædagogik
  • ​er nysgerrig, seriøs og kan reflektere over din pædagogiske praksis
  • ​har humor, hjertevarme og korpsånd

Det er en fordel med forudgående kendskab til målgruppen, som ligger indenfor autismespektret og eller angst/psykisk sårbarhed (men ikke en forudsætning).

Ansøgere med kørekort prioriteres, idet kørselsopgaver må påregnes.

Ansøgningsfrist og mere information

Ansøgningsfrist: Løbende

Ansættelse: Hurtigst muligt

Afdelingen udvider pt., hvorfor vi forventer løbende at skulle ansætte nyt personale.

Ansættelsesamtaler forventes at ligge mandag og tirsdag i uge 39, og herefter løbende. Hvis man vil i betragtning til første runde, skal vi have ansøgningen senest torsdag den 20.septembber kl 12.00.

Arbejdssted: Afdelingen ligger på Rødovrevej 395, tæt på Islev Station.

Send venligst ansøgning og CV til kontorassistent Olivia Gjelfort på OGJ@skolensputnik.dk
Skriv ”Ansøgning til Kupeen” i emnefeltet

Du kan læse mere om afdelingen, vores værdigrundlag og metoder her på siden.

For yderligere information kontakt leder Martin Stöwer på 20 98 90 68 eller souschef Stine Suldrup Alkendi på 60 16 86 84.​

Tilmelding til Nyhedsbrev

Få nyt fra Sputnik i din indbakke.

Sociale medier