Besøg også:

Vi søger personale til dagbehandling​

Vil du være med til at gøre en reel forskel for udsatte børn og unge med særlige udfordringer? Har du lyst til at arbejde i en privat organisation med højt til loftet, gode kolleger og tydelig og nærværende ledelse?

Sputniks afdelinger i hhv. Gentofte og København V søger erfarne og selvstændige medarbejdere med stærke relationskompetencer og forståelse for målgruppens udfordringer. Det er et krav, at du er børnefagligt uddannet, f.eks. lærer, pædagog eller et lignende uddannelsesniveau.

Vores primære opgave er at skabe et miljø, hvori eleven får mulighed for at udvikle sig følelsesmæssigt, socialt og kognitivt (fagligt). Ud over arbejdet med det/den enkelte barn/unge indgår der også familiearbejde.

Hvem er vi?

Sputnik Gentofte er dagbehandling for børn og unge på mellemtrinnet og i udskolingen med psykisk sårbarhed og/eller autisme. Afdelingen er beliggende på Klampenborgvej 50 i Gentofte - lige ved siden af Klampenborg Galopbane og Dyrehaven og tæt på S-tog.

Sputnik Tøndergade (København V) er dagbehandling for elever fra 7.-9. klasse med særlige behov inden for psykiatrifeltet: autismespektrumforstyrrelser, angst, OCD og lignende.​ Det er en rolig elevgruppe, som har brug for tryghed og forudsigelighed for at kunne udvikle sig. Vi har desuden også et 10. klassestilbud på Tøndergade kaldet 'Transitten'.

​​

Om stillingen

Skolen Sputnik er en arbejdsplads som kendetegnes ved en høj faglighed og en stabil og engageret medarbejderstab bestående af flere fagligheder. Ved behov vil du blive tilbudt et grundkursus i autisme.

Som ansat i Skolen Sputnik får du tilknyttet flere ’yndlingselever’, som du får særligt ansvar for ift. personlig og social udvikling.

Hvad angår stillingen i Gentofte, er det en fordel, hvis du er kvalificeret til at undervise i et eller flere af linjefagene: fysik, biologi, idræt og/eller dansk. Hvad angår stillingen på Tøndergade er det en fordel, hvis du er kvalificeret til at undervise i matematik.

Der er i første omgang tale om tidsbegrænsede fuldtidsansættelser til 30. juni 2020, men med gode muligheder for forlængelse.

Vi søger en medarbejder som:

  • ​har en relevant faglig uddannelse
  • ​er indstillet på at arbejde med en integreret indsats mellem undervisning, socialpædagogik og behandling
  • har gode samarbejdsevner og stærke relationelle kompetencer, og er god til at skabe kontakt til elever, forældre, kollegaer, sagsbehandlere og andre relevante samarbejdspartnere
  • vil reflektere over egen praksis sammen med kollegaer og ledere, og er motiveret for faglig og personlig kompetenceudvikling gennem bl.a. sparring og supervision
  • tager ansvar for egne såvel som afdelingernes arbejdsopgaver og trivsel i en foranderlig hverdag.

Vi ser desuden gerne, at du har erfaring med målgruppen børn/unge med autisme eller psykisk sårbarhed.

Vi kan tilbyde:

  • en værdibaseret organisation med en veldefineret kerneopgave og en stærk behandlingsmæssig tilgang
  • ​ambitiøse, engagerede og fagligt dygtige kollegaer, der brænder for deres arbejde
  • ​gode ansættelsesforhold med overenskomst
  • ​fortløbende supervision og efteruddannelse
  • ​fælles daglige morgenmøder og ugentligt personalemøde for det pædagogiske personale.

Ansøgningsfrist og mere information

Ansøgningsfrist: 21.9.2019 kl. 12.00

Ansættelse: 1.10.2019

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende. ​

Send venligst ansøgning og CV til kontorassistent Olivia Gjelfort på OGJ@skolensputnik.dk

Skriv venligst i emnefeltet, hvilken stilling du søger, enten:

Ansøgning til Gentofte”, "Ansøgning til Tøndergade" eller "Ansøgning til Gentofte og Tøndergade"

Du kan læse mere om Sputniks metoder her på siden.

For yderligere information kontakt:

Gentofte: leder Carsten Bøgelund på 40 64 80 21

Tøndergade: leder Gunnar Dehn på 22 98 68 64

Tilmelding til nyhedsbrev

Få nyt fra Sputnik i din indbakke. Ved tilmelding får du samtidig fem brugbare pædagogiske redskaber til at forebygge og håndtere konflikter.

Sociale medier