Besøg også:

​Fra et halvt år under dynen til HF uden støtte​

Linnea var vred, led af selvmordstanker og havde isoleret sig under dynen derhjemme. I mødet med Skolen Sputnik fik hun langsomt troen på verden igen, og nu er hun på fuld kraft i gang med både ungdomslivet og en HF uden støtte. Læs hendes historie her.

Hvordan kom du til Sputnik?

”Jeg var 12 år og havde ikke gået i skole i et halvt eller et helt år. Jeg kan ikke huske det, det er lidt tåget for mig. Men jeg havde været indlagt på Bispebjerg med selvmordstrusler og depression. Vi havde før prøvet med noget hjemmeundervisning, som ikke rigtigt virkede. Jeg var ikke modtagelig for det.
Så blev jeg indlagt akut på Bispebjerg og boede der i 2-3 måneder, og lige efter jeg kom ud startede jeg i Sputnik.”

"Jeg var bare et hylster. Jeg havde svært ved at forstå, hvad jeg skulle her. I starten var jeg meget vred og tænkte ”fuck jer, jeg skal nok selv finde ud af det her,” selv om det var tydeligt, at det kunne jeg ikke"

Det var godt at komme op og lave noget hver dag

Lærerne kom hjem til Linnea og gik ture med hende. Efterhånden kom hun hen på skolen, blev der i nogle timer og så måske en film for at vænne sig til stedet. Senere var hun der tre dage om ugen; der blev puttet skolearbejde på, og Linnea kom til sidst på fuldt skema.

”Det var en lettere opstart end at komme direkte tilbage og koncentrere sig om noget fagligt. Jeg var ikke så god til at snakke-snakke eller ’vis dit humør med en smiley’; så var det nemmere at gå en tur. Når jeg ser tilbage på det nu, så var det godt for mig at komme op og lave noget hver dag. Det gør man ikke, når man ligger under dynen. Jeg tror ikke, jeg så det dengang.”

Hvordan havde du det dengang?

"Jeg var bare et hylster. Jeg havde svært ved at forstå, hvad jeg skulle her. I starten var jeg meget vred og tænkte ”fuck jer, jeg skal nok selv finde ud af det her,” selv om det var tydeligt, at det kunne jeg ikke. Jeg kan huske, at lederen, der skulle vise mig rundt, var irriterende rolig, og sagde, det var hyggeligt at møde mig, og alligevel var jeg bare vred og ville hjem.”

”Jeg kan stadig godt have det lidt svært ved autoriteter. Jeg bliver stædig og vil udfordre det. Det kan også sagtens være, det bare er en ungdomsting. Det kan være lidt svært at skille ad.”

18-årige Linnea på Det Fri, hvor hun går på  HF

Lærerne motiverede og gav modspil

Hvad betød det for dig at komme tilbage i skole?

”Det var godt for mig at komme ud blandt andre og ind i rutiner igen. Lærerne var gode til at skabe motivation for mig, så jeg nåede til, at det faktisk var fedt at skrive en dansk stil. Det er lidt magi i mine øjne, for jeg ved jo ikke, hvad de gjorde. Der er sikkert også ting, jeg ikke er klar over er sket, men som lærerne og pædagogerne har gjort og haft bagvedliggende tanker med.”

"Man har et andet bånd med sine lærere fra Sputnik. Man føler sig set"

”Jeg har altid været meget social og havde mine veninder fra skolen på Duevej, som jeg snakkede meget med. De har også hjulpet mig tilbage, i hvert fald indirekte. Vi har ligesom bare holdt fast.”

Er der nogen undervisere, der har betydet noget for dig?

”Der var mange elever, der havde svært ved at komme i skole eller havde brug for at sidde på deres plads for sig selv. Derfor blev det også sådan, at jeg var meget sammen med lærerne i Sputnik. Vi kunne have nogle mere komplekse samtaler, og jeg fik mere modspil end i en dialog med mine jævnaldrende. Jeg synes egentlig, det var meget dannende. Vi talte jævnbyrdigt, men de havde en anden erfaring – både i deres fag og i livet.”

"Jeg ville gerne klare mig selv, og det gør jeg nu.”

”For nylig var jeg på vej til Berlin sammen med nogle veninder, og så så jeg min gamle y-lærer Thea i lufthavnen. Hun var lige landet, så vi stod på hver sin side af en glasdør og vinkede til hinanden. Så skrev jeg til hende ’hey, det var hyggeligt at se dig i lufthavnen’, og hun spurgte, om vi ikke skulle mødes til en kop kaffe. Det var ikke spor akavet, som det måske ville have været med en folkeskolelærer. På den måde har man et andet bånd med sine lærere fra Sputnik. Man føler sig set.”

Fremtiden

Hvordan fandt du ud af, hvad du skulle efter Sputnik?

”Jeg var ude at besøge nogle efterskoler sammen med min y-lærer, og vi talte om, hvad jeg skulle. Så var jeg også på Det Fri og Niels Brock og nogle andre steder med mine forældre. Jeg kunne godt lide Det Fri. Det er en demokratisk skole, hvor eleverne stemmer om alt, lige fra om vi skal have æblemost i kantinen til, hvem der skal være den nye rektor.”

”Jeg tog fuld FSA i Sputnik undtagen tysk, for det havde jeg kun haft et år, så derfor tog jeg 10. klasse på Det Fri. Nu går jeg på 1. HF og har halvandet år tilbage. I starten havde jeg en mentor, men jeg ville gerne klare mig selv, og det gør jeg nu.”​

Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med Lene Holst Holmgård, kommunikationsmedarbejder i Sputnik.

Navn: Linnea Bertelsen​

Alder: 18 år

Bopæl: Frederiksberg

Tid i Sputnik: Gik på Sputnik Kong Georgs Vej fra 6.-9. klasse

Nu: Går på HF på Det Fri

Fremtidsdrømmen: Vil gerne starte sit eget firma inden for kommunikation, reklame og adfærdsdesign.​

4 hurtige til Linnea

Hvad har du lært fagligt i Sputnik?

”Jeg kom i skole igen, så jeg har jo lært alt fagligt. Jeg fik meget individuel undervisning. Der var ikke nogen elevers undervisning, der var helt ens – materialerne passede til én. Jeg kom ud med et snit over middel.”

Hvad har du lært om dig selv i Sputnik?

”Det er svært at sige, hvad Sputnik har givet, og hvad andre, f.eks. mine veninder, har gjort, men jeg har lært, hvordan man indgår i et fællesskab. Det sidste år ville jeg gerne have haft, at fællesskabet var større – det var jo en skole for de mere indadvendte elever.”

Var der noget, det var svært?”

Da jeg var ved at være ovre min depression og skulle i gang med genopbygningen, så vendte det lidt for mig. Jeg begyndte at synes, det var svært at være der sammen med dem, der havde det svært.”

Har du et godt råd til en anden 12-årig, der har det som du havde det?

”Ja, jeg ville sige: ”Jeg ved godt, du ikke vil lytte på mig, fordi du er i modstand eller tænker ’I er alle sammen nogle røvhuller’, men man får det altså bedre af at komme i gang, at have noget at stå op til og have en dagligdag. Det har man ikke under dynen, også selv om du ikke kan se det lige nu.””​

Tilmelding til Nyhedsbrev

Sociale medier