Besøg også:

Liva, Rosa og Alfred går fra Sputnik til folkeskolen​

INKLUSION Liva har et stort ønske om at gå i en almindelig skole, være en almindelig teenager og have venner og kæreste som andre unge. Efter to års skolegang i Sputnik tager hun nu springet til Hyltebjerg Skole.

Tre elever er blevet inkluderet fra Skolen Sputniks afdeling på Bogholder Allé til tre forskellige folkeskoler i dette skoleår. Inklusionsprocesserne er alle båret af ønsket om at være som andre teenagere. Her kan du høre Livas egne oplevelser og få skoleleder Anders Guldaggers bud på, hvordan inklusionen kan lykkes.

”Det, der er fedt ved at komme tilbage til folkeskolen, er det store sociale liv. Jeg har savnet meget at være en del af noget større, og det er klart en fordel ved folkeskolen,”

Liva        

Historien om Liva

Liva er 14 år og går i 8. klasse. Hun startede på Sputniks største autisme-skole på Bogholder Allé i Vanløse i foråret 2014 og kom dengang fra en døgninstitution, hvor hun boede og gik i skole.

”Da Liva kom hos os, fik vi at vide, at hun havde PDA (pathological demand avoidance) og dermed ikke kunne leve op til krav. Hun har en autismediagnose og to diagnoser relateret til adfærds- og udviklingsforstyrrelser,” fortæller Anders Guldagger, som er skoleleder på den Sputnik-skole, Liva gik på indtil for nylig.

”Vi får ikke diagnoserne til at gå væk, mens eleverne er i Sputnik, men vi kan hjælpe eleverne til at leve med diagnoserne og kunne udvikle sig med dem i stedet for imod dem. Det har vi også samarbejdet med Liva om,” siger Anders Guldagger.

”Sputnik har udført et utroligt behandlingsarbejde, hvor Liva er blevet fastholdt i det, der var svært for hende i forhold til sin diagnose samtidig med en opbakning til hvert lille fremskridt."   Per, Livas far

​Liva fortæller selv om sin tid i Sputnik, at hun tager en masse gode oplevelser med, og at den støtte, hun har fået, gør, at hun nu føler sig mere tryg i folkeskolen.

Det har Liva øvet sig på i Sputnik

  • ​Kunne honorere krav
  • ​Frigøre sig selv fra at sætte alt til diskussion
  • ​Modtage koncentreret undervisning
  • ​Få selvtilliden tilbage
  • ​Være i voksenrelationer, som kunne hjælpe med at nuancere billedet af dagligheden og ungdomslivet​​

Det sociale liv i folkeskolen er fedt

For Liva har det store fællesskab i folkeskolen trukket, og det er også det hun fremhæver i den nye klasse:

”Det, der er fedt ved at komme tilbage til folkeskolen, er det store sociale liv. Jeg har savnet meget at være en del af noget større, og det er klart en fordel ved folkeskolen,” fortæller hun.

”Udfordringer kan være, at der er langt mere støj og larm i klasserne. Der er mindre støtte til opgaverne, og man skal være mere fleksibel. Det, der har været min største hjælp, har helt sikkert været at have en støtteperson/kontaktperson så tæt på,” siger hun.  

Forældrene med hele vejen

Liva har selv ønsket at komme i en folkeskoleklasse, og Sputnik har været i dialog med både hende og hendes forældre om, hvordan det kunne komme til at lykkes. Et tæt samarbejde med forældrene har været centralt i både Livas skolegang i Sputnik og i overgangen til den nye folkeskole. Livas far Per Michel Jensen siger om processen:

”Sputnik har udført et utroligt behandlingsarbejde, hvor Liva er blevet fastholdt i det, der var svært for hende i forhold til sin diagnose samtidig med en opbakning til hvert lille fremskridt. De har fået Liva til at turde arbejde med sig selv i trygge og opbyggende rammer og finde brugbare strategier i svære situationer.”

Når det virker for de elever, der kan og vil, så er det jo den største glæde.

Skoleleder Anders Guldagger                          

Fagligt dygtig

”Hun er fagligt dygtig og særligt god til færdighedsopgaver, så jeg er ikke i tvivl om, at hun kan følge med på sit klassetrin. Men som andre unge med autisme har hun brug for hjælp til at overskue store, åbne opgaver, tilrettelægge sit arbejde selv og også omgås socialt på en god måde med sine jævnaldrende,” fortæller skoleleder Anders Guldagger, og tilføjer:

”Vi forsøger at formidle vores specialviden på området videre til folkeskolen og stiller os til rådighed for hendes nye lærerteam, så processen kan glide så let som muligt.”

​​

Sådan foregår en inklusionsproces:

  1. ​Dialog mellem Sputnik og forældrene
  2. ​Dialog med sagsbehandler og modtagerskole
  3. ​Skolepraktik, f.eks. i 14 dage med statusmøder undervejs
  4. ​Afklaring af om eleven skal fortsætte og i hvilke rammer
  5. ​Eleven indskrives på skolen
  6. ​Sputnik er standby og støtter eleven i overgangsfasen​

Støtte i overgangen

Støtten i overgangen har været vigtig for Liva: "Jeg har en samtale med min lærer fra Sputnik en gang om ugen i overgangen, og det har været utroligt befriende og afstressende. Det gør, at man føler, man kan komme ud med de udfordringer, der kan være ved at være startet i en folkeskole. Det er rart at have en støtteperson, så er man altid sikker på, at der er en at komme til.”

Sputnik vil gerne være inde over i lang tid for at sikre, at overgangen bliver god, og det er op til den enkelte sagsbehandler, hvad aftalen bliver. Liva har 2 timer med sin tidligere yndlingslærer (kontaktlærer) hver uge, og læreren mødes med teamet på modtagerskolen hver 14. dag.

”Sagsbehandleren vil bevilge den løsning i et halvt år, og så betaler Sputnik selv de sidste 2-3 måneder, så vi kan følge hende skoleåret ud,” siger Anders Guldagger. Han understreger, at inklusionsprocesser til folkeskolen er en lang og svær proces, som ikke er risikofri:

​​

”Det er risikabelt, fordi vi har brugt to år på at bygge deres selvværd op, så det er med frygt og bæven, at vi sender dem af sted og tænker: River vi nu det hele ned, hvis de ikke står distancen? Så bliver det et nyt nederlag. Men når det virker for de elever, der kan og vil, så er det jo den største glæde.”

​​

Tre skarpe til skoleleder Anders Guldagger

Hvad er det sværeste i inklusionsprocesser?

”Det er ofte for eleverne at komme fra et autismemiljø og stå på egne ben i al den forvirring og mangfoldighed, der er ude i den virkelige verden. At springe ud i noget, hvor der ikke er en garanti.”

Hvad gør I, hvis det ikke lykkes?”Det kommer an på sagsbehandleren; Vi vil gerne holde en dør på klem, så vi kan handle hurtigt, hvis det går galt. Men det er noget, der foregår mellem de voksne. Det er ikke altid det rigtige for eleven at vide, at der er en mulighed for at komme tilbage.”

Hvad kræver det af modtagerskolen?

”Inklusion lykkes kun, hvis man som folkeskolelærer kan legalisere det, jeg kalder den forbigående eksklusion. Med det mener jeg, at det er en opøvet kompetence hos vores elever, at de kan mærke efter og sige: "I dag kan jeg til kl. 12". Der bliver nødt til at være en fleksibilitet i, at det ikke er 100 % eller ingenting.”​​

Tilmelding til Nyhedsbrev

Sociale medier