Besøg også:

Om Skolen Sputnik – dagbehandlingskole på Sjælland

Skolen Sputnik er dagbehandlingsskole for elever på alle klassetrin med forskellige forudsætninger. Alle vores dagbehandlingsskoler ligger på Sjælland: København NV, Vanløse, Rødovre og Gentofte.

Vi tilbyder dagbehandling til elever med

Autismespektrumforstyrrelser og psykisk sårbarhed 

Socio-emotionelle forstyrrelser og ADHD


Autisme og psykisk sårbarhed

Dagbehandlingsskole for elever med autismespektrumforstyrrelser og psykisk sårbarhed dækker f.eks. infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom, men også krydsdiagnoser (komorbiditet) som f.eks. ADD, OCD, angst m.fl.

Se oversigt over autisme-skoler eller læs mere om målgruppen.

Socio-emotionelle vanskeligheder og ADHD

Dagbehandlingsskole for socio-emotionelle vanskeligheder og ADHD dækker f.eks. over elever, som har vanskeligheder inden for områderne kontakt, adfærd og trivsel (AKT), men også elever med ADHD og krydsdiagnoser (komorbiditet).

Se oversigt over ADHD-skoler eller læs mere om målgruppen

Den integrerede indsats i dagbehandling

Sputniks dagbehandlinsskole tager udgangspunkt i den systemisk/narrative ramme. Vores integrerede indsats betyder, at det er de samme veluddannede voksne, der underviser eleverne og står for den socialpædagogiske behandling af deres sociale og personlige udfordringer. Det er et bevidst metodevalg, og vores erfaring viser, at arbejdet med tætte og udviklende relationer til få voksne både fremmer indlæringen og udviklingen hos eleverne i Skolen Sputniks dagbehandlingsskole. Læs mere om vores metode i dagbehandling.

Om Sputnik som organisation

Skolen Sputnik har eksisteret siden 1999, hvor vi begyndte med en enkelt dagbehandlingsskole på Nørrebro. Igennem årene er vi vokset stille og roligt, blandt andet for at kunne imødekomme nye behov hos kommuner og samarbejdspartnere. I dag har vi 6 forskellige dagbehandlingsskoler og tilbyder derudover Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (Sputnik STU), Kollegier og hybler for unge voksne med autisme (Sputnikkollegiet) og efteruddannelse og kurser for fagprofessionelle (Kursuscenter Sputnik).

Kontakt​

Indskriv en elev

Konsulent Lars Wagner

☎​ 51 78 46 26

lwa@skolensputnik.dk 

Øvrige henvendelser​

Sekretær Hanne Krüger

☎​ 41 78 31 10

info@skolensputnik.dk 

Tilmeld nyhedsbrev​

Få sidste nyt fra Sputnik ca. hver anden måned. 

Tilmelding til Nyhedsbrev

Sociale medier