PDA, autisme og kravundgående adfærd

PDA er et begreb, som har vundet stort indpas i autismepædagogiske kredse. I denne artikel giver vi vores bud på: hvad er PDA versus almindelig kravundgåelse ved autisme og hvordan hjælper vi børn og unge med kravundgående og ekstrem kravundgående adfærd?

Artiklen er genudgivet i en revideret udgave i 2023 i samarbejde med cand.psyk.aut. Charlotte Frølund Buch Hansen og pædagogisk konsulent og VISO-specialist Gunnar Dehn.

Hvad er PDA?

PDA står for Pathological Demand Avoidance og oversættes på dansk til ”ekstrem kravundgående adfærd”. Det er ikke en diagnose, men en særlig profil som man især ser hos personer med en autisme- og/eller angstdiagnose. For personer med PDA gælder også, at der ofte ses relativt gode sociale og kommunikative kompetencer.

I vores arbejde som hhv. psykolog og VISO-specialist møder vi ofte børn og unge med autisme, der afviser og har svært ved at honorere krav. Men når vi har at gøre med et barn med en PDA-profil, er der tale om kravundgåelse i en ekstrem grad.

Sondringen mellem ’almindelig kravundgåelse’ og ’ekstrem kravundgåelse’ er uklar i den nuværende litteratur om PDA, hvilket også kan forklare noget af den begrebsforvirring, der knytter sig til PDA-begrebet.

Vi giver her nogle eksempler på, hvordan man i vores optik kan sondre mellem almindelige og ekstreme undgåelsesstrategier:

Angst er baggrunden for PDA

PDA og angst er uløseligt forbundet med hinanden. Børn og unge med en PDA-profil er præget af en høj grad af angst, og derfor har de sværere ved at honorere krav, end man ser ved generel autisme.

Man taler om PDA som et angstdrevet behov for kontrol. Det betyder, at børn og unge med PDA undgår enhver form for krav og forventninger, da det udløser deres angst for ikke at være i kontrol.

Deres adfærd bliver som regel opfattet/misforstået som uopdragent, kontrært og manipulerende. I virkeligheden er der en intens grad af angst på spil, som styrer barnet eller den unge, men som oftest ikke er synlig for det omgivende netværk.

Kravundgåelse som symptom på en belastningsreaktion

Vi ser ofte, at PDA og kravundgående adfærd er ledsaget af eller udspringer af belastningsreaktioner.

En belastningsreaktion udløses af betydende livsændringer og længerevarende belastninger (fx traume, overstimulering, manglende hensyn til funktionsnedsættelser), der resulterer i emotionelle og deraf følgende adfærdsmæssige symptomer – fx angst med medfølgende undgåelsesadfærd/kravundgåelse.

Det er vores oplevelse, at børn og unge med kravundgående adfærd bruger undgåelsesstrategier som en form for egenomsorg. Barnet har erfaret at ’når jeg gør det her, undgår jeg de krav eller forventninger der er til mig, og så lader de mig være i fred’. Fordi barnet ikke har fået hjælp til at udvikle hensigtsmæssige strategier, når noget bliver svært, griber de ud efter undgåelse og afvisning som en copingstrategi.

Forståelse af PDA – hvor kommer nej’et fra?

​”Nej, jeg kan ikke”, ”Nej, jeg vil ikke”, ”Nej, det giver ingen mening”, ”Hvorfor kan du ikke bare lade mig være?” er udsagn, vi kan møde i arbejdet med børn og unge, både med og uden en PDA-profil.

Vores pædagogiske nysgerrighed tager udgangspunkt i spørgsmål som ”Hvor kommer nej’et fra?” og ”Hvad er der på spil i nej’et?”

Nej-et kan komme fra:

• ikke at have tillid til samspillet med den voksne
• ​ikke at kunne forstå forventningerne
• ​ikke at have tillid til egne evner / være bange for at fejle
• ​ikke at have tryghed i rammen, fx en skole

Hvis nej’et kommer fra autismen – at det fx ikke giver mening, så skal der ofte en større tydelighed til. Hvis nej’et kommer fra PDA’en, så er der noget angst på spil, og så skal vi hente vores behandlingsredskaber et andet sted fra.

Det er vigtigt at bemærke, at vi ikke stiller barnet en lang række spørgsmål om hvor nej’et kommer fra. Det er den professionelles overvejelser i PDA-behandlingen, som også er genstand for kollegial sparring.

Kursus om PDA og kravundgående adfærd – for forældre

Kursus om PDA og kravundgående adfærd – for fagfolk

Behandling af PDA

Vi betragter det sådan, at børn og unge med PDA har en anderledes indlæringsprofil, hvor vi med behandlingsindsatsen skal finde ind til noget tryghed som grundlag for udvikling.

Som regel vil barnet orientere sig mod tætte voksenrelationer, der kan skabe tryghed og tillid i rammen. Det kan stå i modsætning til en traditionel autismeprofil, der ofte finder trygheden i det faste klasselokale og den samme struktur.

Ofte har de professionelle omkring barnet forsøgt sig med autismespecifikke tilgange: strukturer, rutiner, ydre styring, visuelt understøttende programmer, time-timere m.m. Det har ikke virket for børn med en PDA-profil. Tværtimod kan de faste rækkefølger og strukturer opleves kvælende, fordi de peger hen imod forventninger og dermed også et krav. Det er her vi ser, at angsten kan komme til at tage over, hvilket udløser den ekstreme kravundgåelse.

Det er vores opfattelse, at de fleste børn med en PDA-profil på sigt kan profitere af en vis grad af genkendelighed, forudsigelighed og regelmæssighed, men at det er denne ramme vi ser dem reagere allerkraftigst imod. Vejen dertil kræver således et stort mål af individuel tilpasning af både ramme og indhold.

Fire mulige tilgange

Vi beskriver her fire mulige tilgange i behandling af PDA. Vi tager udgangspunkt i en dagbehandlingskontekst, som er dér, vi henter vores erfaring. PDA-behandling er en kompleks og individuel proces, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs profil og behov, og tilgangene er alene ment som inspiration.

​1. Fleksibilitet i ramme, indhold og relation

​PDA kræver en særlig behandlingsmæssig indsats, som fordrer stor fleksibilitet af den professionelle. For børn med en PDA-profil er kontrol og angst nøgleord. Vi arbejder derfor med at ’udlåne kontrollen for en stund’, når vi øver at være i en ramme.

Hvis vi fx insisterer på rammen ”Vi er i klassen fra 9-11.30”, så insisterer vi ikke samtidig på indholdet; det kan eleven være med til at bestemme. Hvis vi omvendt insisterer på indholdet ”Vi laver matematik”, så kan vi være fleksible i rammen og lade eleven bestemme, at vi laver matematik i sofaen eller i fællesrummet.
​
​På samme vis forsøger vi i arbejdet med børn og unge med PDA at undgå enten-eller valg. I stedet for at sige ”vi skal spise sammen med de andre” – som nemt bliver til en jo/nej-diskussion – arbejder vi med tre farvede kort, hvor man kan tilvælge en måde at spise på (alene, med sin underviser, i fællesrummet etc.).
​
​Vi oplever, at børn, som er eller kan fremstå kravafvisende, bliver mere fleksible i deres valg, når der ikke er et rigtigt og forkert valg forbundet med den voksnes forventninger.

​2. Sproglig opmærksomhed i kravsætning ved PDA

​Vi ønsker ikke at være ultimative i vores anbefalinger og sige ”du må aldrig sige skal”, men i al pædagogik er det godt at være opmærksom på sproget. For børn med PDA handler det om at hente læringsintentionen hjem til sig selv som fagperson:​​

Fremfor: Du skal lave
​​Kan man sige: I dag vil jeg gerne vise dig.
​
​Fremfor: Du skal udfylde en test
​​Kan man sige: Alle børn i 8. klasse skal lave nationale tests. I dag laver vi national test.
​
​Nogle børn responderer også godt på bydeform:
​Fremfor: Nu skal du slå op i bogen
​Kan man sige: Tag bogen frem. Slå op på side 5.

​​Det er individuelt, hvad der virker for børn med PDA-profil, ligesom for andre børn, men for mange bliver ordene ”du” og ”skal” for konfronterende.

3. Gå til siden i kravsituationer

I Sputnik arbejder vi med positionering, dvs. at fagpersonen stiller sig der, hvor det er hensigtsmæssigt for at kunne skabe udvikling for barnet. Man kan gå frem, til siden eller tilbage. Der er ikke tale om fysisk positionering, men et mentalt ståsted. Positionering kan også anvendes i PDA-behandling.
​
​I kravsituationer betyder ”gå frem”, at man står fast på kravet; ”gå tilbage” betyder, at man fraviger, mens ”gå til siden” betyder, at man tør blive i kravet for en stund, men uden at være ultimativ. Man søger som professionel en ny vej rundt om.
​Nogle børn med PDA-profil vil have brug for forhandling. Andre vil have brug for, man lægger det væk og kigger på det igen senere. Mens andre igen vil have behov for at man nærmer sig temaet med andre ord.
​
​Børn med PDA autisme og angst kræver derfor en stor kreativitet og fleksibilitet af den voksne. Vi eksperimenterer også med at pirre nysgerrigheden hos den unge. Det kan være ugeplaner, hvor eleven bliver præsenteret for et program i gåder, overførte betydninger eller interne vitser. I stedet for et billede af underviseren ved siden af engelskfaget, kan der være et billede af yndlingsfiguren fra The Walking Dead e.l.

4. Mål succeserne i centimeter

​For børn i dagbehandling og i særdeleshed børn, der er beskrevet med PDA, er tempo og tålmodighed en vigtig faktor. Vi måler ikke succeserne i meter, men i centimeter. Børn med PDA-profil handler ikke som de gør, fordi de er manipulerende eller ikke gider. De gør det bedste de kan, og alle børn har lyst til at samarbejde. De kan ikke være i kravsituationen, fordi det er for angstfyldt. Derfor skal udviklingen ske i meget små doser.

​Når man skal lære at være i en plan, som andre har lagt, kan første skridt være en fælles mission om at tage ind til byen og finde ud af, hvem der laver den bedste milkshake. Næste skridt kan være at købe ind til et skolekøkkenprojekt. Og langsom kan man bevæge sig over i mere skolefaglige krav. Vi har en elev lige nu, hvor underviseren har bestemt, at de skal læse Rødhætte. De læser én linje hver mandag. Formålet er ikke at læse Rødhætte, men at blive langsomt eksponeret for krav. At acceptere, at nogen vil noget med én.
​
​En anden elev beskrevet med PDA kommer glad i skole hver dag og spiller guitar. Vi siger til ham ”Nu har vi øvet den, du gerne vil øve. Nu vil jeg gerne vise dig to akkorder.” Han øver sig i at låne kontrollen til den voksne i fem minutter.

Forældresamarbejde med børn med PDA-profiler

Vi oplever, at nogle forældre føler sig mødt og genkendt, når deres barn første gang bliver beskrevet med PDA. Der kan være et frirum i at få psykologens ord for, at der ikke kan stilles krav, og at ansvaret derfor ikke ligger så tungt på forældrenes skuldre.

Derfor har vi både forståelse og respekt for, at forældrene vælger deres kampe med omhu i hjemmet, hvor familien, ægteskabet og evt. søskende skal tilgodeses. Men der en afgørende forskel i præmissen for forældre, og præmissen for skoledagbehandling. Når børnene er i en dagbehandlingskontekst, skal vi insistere på forandring og udvikling, også for børn med PDA.

Det er ikke børn med autisme og PDA, der søger forandringen først. Det skal vi gøre som professionelle. Og alle forældre har brug for at høre, at udvikling også er muligt for deres børn. Målet hos os er derfor ikke at undgå konflikter, når børnene er beskrevet med PDA, men at give ”den tilpasse forstyrrelse” og eksponere børnene for at afgive kontrol i små doser.

Behandling af PDA er en praksis i udvikling, og vi bliver ikke færdige med at søge at forstå. Vi stiller os til enhver tid på barnets side og spørger: Hvordan lærer han? Hvad har han bedst gavn af?​

Til dig, der vil læse mere:

• Autisme og angst blandt børn og unge
• Skolefravær – 4 beskyttende faktorer i samarbejdet omkring bekymrende skolefravær
• Skolevægring og autisme

Sputnik-afdelinger, der tilbyder PDA-behandling

• Skolen Sputnik Rødovre
• Skolen Sputnik Vesterbro​
• Skolen Sputnik Gentofte
• Skolen Sputnik Hillerød
• Skolen Sputnik Greve

Kurser / webinarer om PDA

Kursus om PDA og kravundgående adfærd – for forældre

Kursus om PDA og kravundgående adfærd – for fagfolk