PDA dagbehandling

Et stigende antal børn og unge bliver beskrevet med en PDA-profil. Hvordan kan vi forstå PDA som udfordring og samtidig insistere på udvikling for barnet. Det giver vi her vores bud på.​

Artiklen er skrevet af Martin Stöwer og Stine Suldrup Alkendi i samarbejde med Lene Holst Holmgård.

Hvad er PDA – diagnose eller profil?

PDA står for Pathological Demand Avoidance og oversættes ofte med ”ekstremt kravafvisende adfærd”.

PDA er ikke en diagnose, men en profilbeskrivelse af et barn eller en ung. Det er oftest børn, som både har en autisme- og angstdiagnose. De er rammeunddragende, og der er derfor behov for en særlig behandlingsindsats, der kræver stor smidighed og fleksibilitet fra det pædagogiske personale.​

​Tre korte om PDA

  • ​PDA kræver et særligt specialiseret læringsmiljø og en fleksibel behandlingsindsats.
  • ​PDA betyder ikke, man ikke kan være i krav og rammer, men det stiller høje krav til de professionelle om, hvordan vi opstiller krav og rammer.
  • PDA må ikke blive stigmatiserende eller ultimativt, men en måde at forstå, hvad der er på spil for eleven.

PDA autisme og angst

PDA er i familie med diagnoserne autisme og angst. Børn og unge, som er beskrevet med en PDA-profil, vil typisk orientere sig mod tætte voksenrelationer, der kan skabe tryghed og tillid i rammen. Det kan stå i modsætning til en traditionel autismeprofil, der ofte finder trygheden i det faste klasselokale og den samme struktur.

Ofte har de professionelle omkring barnet forsøgt sig med autismespecifikke tilgange: strukturer, ydre styring, visuelt understøttende programmer, time-timere m.m. Det har ikke virket for børn med en PDA-profil, tværtimod kan de faste rækkefølger og strukturer opleves kvælende, og så kan angsten komme til at tage over.

Vi opfatter derfor ikke PDA som en ultimativ tilstand. Vi mener, at børnene afviser den undervisning, som skolesystemet indtil videre har tilbudt dem. De er ofte blevet overbelastede og har udviklet angstrelaterede symptomer. Vi tror på, at vi sammen med barnet/den unge kan finde frem til, hvordan barnet/den unge bedst muligt opnår udvikling.

Når vi læser PDA i papirerne, ved vi, at der er noget angstfyldt på spil. Vi bruger det til at forstå en profil mere end diktere en tilgang. Vi henter vores viden og forståelse hos førende psykologer på feltet, men tilgangen er Sputniks. Vi beskriver det sådan, at børn med PDA har det rigtigt svært i krav, og de har en anderledes indlæringsprofil, hvor vi med behandlingsindsatsen skal finde ind til noget tryghed som grundlag for udvikling.

Vi gør os umage for ikke at blive ultimative i vores sprogbrug om PDA, for så kommer vi til at positionere os ligeså stejlt som børnene, og så bliver begge parter fastlåste.​

Forståelse af PDA – hvor kommer nej’et fra?

​”Nej, jeg kan ikke”, ”Nej, jeg vil ikke”, ”Nej, det giver ingen mening”, ”Hvorfor kan du ikke bare lade mig være?” er udsagn, vi kan møde i arbejdet med børn og unge i dagbehandling, både med og uden en PDA-profil.

Vores pædagogiske nysgerrighed tager udgangspunkt i spørgsmål som ”Hvor kommer nej’et fra?” og ”Hvad er der på spil i nej’et?”

Nej-et kan komme fra:

  • ​​ikke at have tillid til den voksne
  • ​ikke at kunne forstå forventningerne
  • ​ikke at have tillid til egne evner / være bange for at fejle
  • ​ikke at have tryghed i rammen, fx en skole

Hvis nej’et kommer fra autismen – at det fx ikke giver mening, så skal der ofte en større tydelighed til. Hvis nej’et kommer fra PDA’en, så er der noget angst på spil, og så skal vi hente vores behandlingsredskaber et andet sted fra.

Det er vigtigt at bemærke, at vi ikke stiller barnet en lang række spørgsmål om hvor nej’et kommer fra. Det er den professionelles overvejelser i PDA-behandlingen, som også er genstand for kollegial sparring.

Sputnik holder kurser under titlen “Hvor kommer nej’et fra?”

Typisk beskrivelse af et barn med en PDA-profil

  • ​Har en autisme- og angst-diagnose og ofte komplekse diagnosebilleder.
  • ​Har brug for utraditionelle læringsmiljøer.
  • ​Har en skolehistorik, hvor de er blevet overvældet af de krav, de er mødt med.
  • ​Har en historik af at være blevet misforstået og opfattet som manipulerende eller dårligt opdraget.
  • ​En del har en skolevægringshistorik gennem flere år i kombination med PDA.
  • ​Finder tryghed i de nære voksne mere end i skemaer, strukturer og rammer.
  • ​En del børn med PDA fremstår ved første øjekast upåfaldende, fordi de i højere grad orienterer sig socialt end andre børn på autismespektret.
  • ​Har ofte en rigid oplevelse af, hvad det vil sige at gå i skole, og oplever ikke mening ved at lære noget.
  • ​Ofte detaljeorienterede i en grad, så en lille nuance kan betyde, at helheden bliver afvist.​

PDA behandling

​Vi beskriver her fire mulige tilgange i behandling af PDA. Det er naturligvis en individuel proces, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov, og tilgangene er alene ment som inspiration.

​1. Fleksibilitet i ramme, indhold og relation

​PDA kræver en særlig behandlingsmæssig indsats, som fordrer stor fleksibilitet af den professionelle. For børn med en PDA-profil er kontrol og angst nøgleord. Vi arbejder derfor med at ’udlåne kontrollen for en stund’, når vi øver at være i en ramme.

Hvis vi fx insisterer på rammen ”Vi er i klassen fra 9-11.30”, så insisterer vi ikke samtidig på indholdet; det kan eleven være med til at bestemme. Hvis vi omvendt insisterer på indholdet ”Vi laver matematik”, så kan vi være fleksible i rammen og lade eleven bestemme, at vi laver matematik i sofaen eller i fællesrummet.

​På samme vis forsøger vi i arbejdet med børn og unge med PDA at undgå enten-eller valg. I stedet for at sige ”vi skal spise sammen med de andre” – som nemt bliver til en jo/nej-diskussion – arbejder vi med tre farvede kort, hvor man kan tilvælge en måde at spise på (alene, med sin underviser, i fællesrummet etc.).

​Vi oplever, at børn, som er eller kan fremstå kravafvisende, bliver mere fleksible i deres valg, når der ikke er et rigtigt og forkert valg forbundet med den voksnes forventninger.

​2. Sproglig opmærksomhed i kravsætning ved PDA

​Vi ønsker ikke at være ultimative i vores anbefalinger og sige ”du må aldrig sige skal”, men i al pædagogik er det godt at være opmærksom på sproget. For børn med PDA handler det om at hente læringsintentionen hjem til sig selv som fagperson:​​

Fremfor: Du skal lave
​​Kan man sige: I dag vil jeg gerne vise dig.

​Fremfor: Du skal udfylde en test
​​Kan man sige: Alle børn i 8. klasse skal lave nationale tests. I dag laver vi national test.

​Nogle børn responderer også godt på bydeform:
​Fremfor: Nu skal du slå op i bogen
​Kan man sige: Tag bogen frem. Slå op på side 5.

​​Det er individuelt, hvad der virker for børn med PDA-profil, ligesom for andre børn, men for mange bliver ordene ”du” og ”skal” for konfronterende.

2. Gå til siden i kravsituationer

I Sputnik arbejder vi med positionering, dvs. at fagpersonen stiller sig der, hvor det er hensigtsmæssigt for at kunne skabe udvikling for barnet. Man kan gå frem, til siden eller tilbage. Der er ikke tale om fysisk positionering, men et mentalt ståsted. Positionering kan også anvendes i PDA-behandling.

​I kravsituationer betyder ”gå frem”, at man står fast på kravet; ”gå tilbage” betyder, at man fraviger, mens ”gå til siden” betyder, at man tør blive i kravet for en stund, men uden at være ultimativ. Man søger som professionel en ny vej rundt om.
​Nogle børn med PDA-profil vil have brug for forhandling. Andre vil have brug for, man lægger det væk og kigger på det igen senere. Mens andre igen vil have behov for at man nærmer sig temaet med andre ord.

​Børn med PDA autisme og angst kræver derfor en stor kreativitet og fleksibilitet af den voksne. Vi eksperimenterer også med at pirre nysgerrigheden hos den unge. Det kan være ugeplaner, hvor eleven bliver præsenteret for et program i gåder, overførte betydninger eller interne vitser. I stedet for et billede af underviseren ved siden af engelskfaget, kan der være et billede af yndlingsfiguren fra The Walking Dead e.l.

4. Mål succeserne i centimeter

​For børn i dagbehandling og i særdeleshed børn, der er beskrevet med PDA, er tempo og tålmodighed en vigtig faktor. Vi måler ikke succeserne i meter, men i centimeter. Børn med PDA-profil handler ikke som de gør, fordi de er manipulerende eller ikke gider. De gør det bedste de kan, og alle børn har lyst til at samarbejde. De kan ikke være i kravsituationen, fordi det er for angstfyldt. Derfor skal udviklingen ske i meget små doser.

​Når man skal lære at være i en plan, som andre har lagt, kan første skridt være en fælles mission om at tage ind til byen og finde ud af, hvem der laver den bedste milkshake. Næste skridt kan være at købe ind til et skolekøkkenprojekt. Og langsom kan man bevæge sig over i mere skolefaglige krav. Vi har en elev lige nu, hvor underviseren har bestemt, at de skal læse Rødhætte. De læser én linje hver mandag. Formålet er ikke at læse Rødhætte, men at blive langsomt eksponeret for krav. At acceptere, at nogen vil noget med én.

​En anden elev beskrevet med PDA kommer glad i skole hver dag og spiller guitar. Vi siger til ham ”Nu har vi øvet den, du gerne vil øve. Nu vil jeg gerne vise dig to akkorder.” Han øver sig i at låne kontrollen til den voksne i fem minutter.

Kontakt os og hør mere om dagbehandling og tilgange til PDA

  • Visitationsansvarlig Lars Wagner: 51 78 46 26, LWA@skolensputnik.dk
  • Leder af Kupeen i Rødovre Martin Stöwer: 20 98 90 68, MAS@skolensputnik.dk

Forældresamarbejde med børn med PDA-profiler

Vi oplever, at nogle forældre føler sig mødt og genkendt, når deres barn første gang bliver beskrevet med PDA. Der kan være et frirum i at få psykologens ord for, at der ikke kan stilles krav, og at ansvaret derfor ikke ligger så tungt på forældrenes skuldre.

Derfor har vi både forståelse og respekt for, at forældrene vælger deres kampe med omhu i hjemmet, hvor familien, ægteskabet og evt. søskende skal tilgodeses. Men der en afgørende forskel i præmissen for forældre, og præmissen for skoledagbehandling. Når børnene er i en dagbehandlingskontekst, skal vi insistere på forandring og udvikling, også for børn med PDA.

Det er ikke børn med autisme og PDA, der søger forandringen først. Det skal vi gøre som professionelle. Og alle forældre har brug for at høre, at udvikling også er muligt for deres børn. Målet hos os er derfor ikke at undgå konflikter, når børnene er beskrevet med PDA, men at give ”den tilpasse forstyrrelse” og eksponere børnene for at afgive kontrol i små doser.

Behandling af PDA er en praksis i udvikling, og vi bliver ikke færdige med at søge at forstå. Vi stiller os til enhver tid på barnets side og spørger: Hvordan lærer han? Hvad har han bedst gavn af?​

Vil du vide mere om autisme?