Hvordan kan arbejdet med sanseintegration styrke dagbehandlingsarbejdet? Sputnik har haft to ergoterapeutstuderende i praktik med fokus på sansning og sanseintegration – en tematik som er særligt relevant for Sputniks elevgruppe.
Arendse Notarmaso og Nadia Rasmussen er ved at nærme sig afslutningen på deres uddannelse i ergoterapi. I forbindelse med uddannelsens sidste praktikmulighed, ville de gerne et sted hen, hvor de kunne arbejde med børn/unge og sanseintegration. Det ledte dem til en praktik i Sputnik.
Hvad er sanseintegration?
- Sanseintegration er processer i hjernen, hvor sanseindtryk sorteres, organiseres og bearbejdes, (så personen kan handle hensigtsmæssigt på/i en given situation).
De fleste børn med ADHD og autisme har udfordringer i forhold til sanseintegration. Det kommer til udtryk ved, at de hæmmes i deres leg, læring, sociale kontakt eller andre daglige aktiviteter i en sådan grad at deres udvikling forsinkes.
Måden hvorpå sansebearbejdningsforstyrrelser kommer til udtryk, er individuelt. Nogen vil f.eks. have sansesøgende adfærd, mens andre vil være sansesky.
Det er derfor vigtigt i behandlingsarbejdet at være opmærksom på, hvordan eleven oplever sanseindtryk, så man gennem dagen kan hjælpe ham/hende med løbende at få situationstilpasset sanseinputsene.
Sanseprofilen
Nadia og Arendse tilbragte den første del af deres praktik i Sputnik Kupéen (for elever med autismespektrumforstyrrelser og psykisk sårbarhed). Her arbejdede de med sanseprofiler.
Arendse fortæller: ”Sanseprofilen skal altid knyttes op på en konkret problemstilling eller en aktivitet. Det skal den, for at vi kan gå skridtet videre og undersøge: hvilke nogle strategier kan barnet anvende for at afhjælpe den sansemæssige problemstilling i en given situation?”
Hvad er en sanseprofil?
- Sanseprofilen er et redskab inden for ergoterapien, som kortlægger hvordan et menneske bearbejder sanseinput. Det giver dermed ergoterapeuten en idé om, hvilke øvelser/strategier der skal til for at styrke personens sanseintegration.
- Sanseprofilen laves på baggrund af et standardiseret og struktureret interview. Ud fra de svar, som personen giver i interviewet, vil der kunne tegnes en sanseprofil inden for de fire kategorier: sensorisk søgende, sensorisk følsom, nedsat registrering og sensorisk sky.
Mad og sansning
Arendse og Nadia kortlagde sanseprofiler på to elever fra Kupéen. I arbejdet med profilerne tog de bl.a. udgangspunkt i spisesituationer.
”Vi brugte de første dage af vores praktik på at observere eleverne. Til frokost lagde vi mærke til, at en del af dem spiste meget selektivt og ensartet”, fortæller Nadia. ”Det synes vi begge to var interessant og relevant at kigge nærmere på.”
Mad og sansesensitivitet
- Børn og unge med ASF er ofte sansesensitive og de kan derfor opleve ubehag ved at spise specifikke madtyper. Det kan skyldes madvarens lugt, konsistens eller farve. Af denne årsag kan børn og unge med ASF være selektive omkring, hvad de spiser.
”En sanseprofil står aldrig alene”, fremhæver Arendse. ”Den bruges til at stille kvalificerede spørgsmål og finde svar på en problemstilling, eksempelvis: hvad er det, der er på spil, i forhold til at barnet ikke har lyst til at spise?”
Nadia supplerer: ”Hvis sanseprofilen viser, at barnet er sansesky, ville man f.eks. spørge: Kan det være derfor, det er ubehageligt for dig at spise brød, som er groft? Eller: Hvorfor er det, du kun spiser blødt brød? Er det smagen, er det konsistensen?”
En sensorisk bombe
Den ene elev, som de to ergoterapeutstuderende arbejdede med, havde netop en sanseprofil, der beskrev ham som sansesky.
Det er et udtryk for, at han oplever sanser kraftigere end de fleste mennesker gør og hans sanseapparat vil derfor arbejde på højtryk. Det vil inden for ergoterapien beskrives som, at han har en forhøjet vågenhedstilstand.
”At spise kunne for ham være en intens oplevelse. Mad kunne føles som en sensorisk bombe inde i munden på ham, hvis der opstod uoverensstemmelse mellem den konsistens, han forventede maden havde kontra den egentlige konsistens ”, fortæller Arendse og tilføjer:
– ”Lidt ligesom hvis vi andre regner med, at vi skal tage en tår kaffe med sukker i, og i stedet får en tår kaffe med salt i. Det skaber et enormt sensorisk ubehag.”
Strategier
Nadia fortæller: ”Vi talte med personalet om, hvordan man kan tilrettelægge spisesituationer på en måde, der er behagelig for eleven – en måde, der tager højde for hans overresponsive sansesystem og hjælper det til at slappe af, inden han skal i gang med noget, som påvirker det yderligere.”
Nadia fortsætter: ”I forhold til strategier talte vi blandt andet om, hvordan dét at bruge hænderne mere i spisesituationer ville kunne hjælpe eleven. På den måde kan han bedre forberede sig på madens konsistens og temperatur, inden han putter det i munden. Det kan være en strategi til at afhjælpe den sensoriske uoverensstemmelse, som han kan opleve med mad.”
En relevant vinkel på dagbehandling
Kupéen har haft stor glæde af praktikbesøget og den ergoterapeutiske faglighed.
”Vi kan sagtens se relevansen af ergoterapeutisk arbejde tæt på børn og unge med autisme”, fortæller souschef i Kupéen, Stine Suldrup Alkendi, og fortsætter:
”Det er helt essentielt i arbejdet med vores elever, at vi har blik for de sansemæssige udfordringer de hver især har. De kortlægninger Nadia og Arendse lavede af vores elevers sanseudfordringer, klædte os rigtig godt på i forhold til det videre arbejde med eleverne.
Både i behandlingsarbejdet: at hjælpe dem til at få større indsigt i egne udfordringer med sansning og opøve strategier, der kan lette deres hverdag, samt i undervisningen hvor vi kan tage højde for elevernes forskellige sanseprofiler og være opmærksomme på deres arousal i løbet af undervisningen.”
Nadia og Arendses praktik var fordelt mellem hhv. Sputnik Vibevej (for elever med socio-emotionelle vanskeligheder og ADHD) og Sputnik Kupéen (for elever med autismespektrumforstyrrelser og psykisk sårbarhed).
