Skolen Sputnik Vesterbro (0.-10. klasse)

Vi bor på Tøndergade 14-16, 1752 København V.

Sputniks afdeling på Vesterbro er for elever fra 0.-10. klasse med autisme og psykisk sårbarhed, herunder angst, OCD og lignende.​ En del elever har også ADHD eller ADD i tillæg til autismen.

Afdelingen er særligt specialiseret i angstbehandling og skolevægring og har særlig faglig viden om selektiv mutisme.

Vores elevgruppe har brug for tryghed og forudsigelighed for at kunne udvikle sig. Vi tilbyder et mobbefrit miljø med ro og plads til at lære. Eleverne har brug for at være i et skolemiljø, hvor rammerne og kravene kan tilpasses barnets behov. De har derfor brug for støtte til udvikling af strategier og kompetencer, der sætter dem i stand til at indgå hensigtsmæssigt i fællesaktiviteter og sociale sammenhænge.

Præsentationsvideo

Kom med indenfor på vores skole på Vesterbro!

Vi tilbyder:

  • En integreret indsats mellem undervisning, specialpædagogik og behandling.
  • Fuld fagrække og afgangsprøver i alle fag.
  • Valgfag tilpasset elevernes interesser.
  • Afklaring af egne forcer og udfordringer, herunder psykoedukation og mestringsstrategier til det videre ungdomsliv.
  • Gruppeforløb med fokus på sociale færdigheder.
  • Tæt forældresamarbejde, forældrekurser, forældregruppeaftener og løbende familiebehandlingssamtaler.
  • Veluddannet personale med lærerfaglig, pædagogfaglig og psykologfaglig baggrund.
  • Relationspædagogik som metodiske omdrejningspunkt med det formål at give motivation til at møde i skole, tage imod læring og genfinde troen på sig selv.

Læs mere om vores metode og tilgange >>>

 

Forældresamarbejde og familiebehandling

Vi tilbyder et stærkt forældresamarbejde med ​tæt opfølgning på barnets/den unges udvikling i skolen. Du kan læse mere om Skolen Sputniks generelle forældresamarbejde her.

Seks gange om året er der desuden mulighed for at deltage i forældregruppeaftener for forældre til elever på Sputnik Vesterbro. Det er et fortroligt rum, hvor man har mulighed for at finde et fællesskab om det at have et barn med særlige behov.

Læs evt. om konceptet for forældregrupperne, som er startet i samarbejde med familieterapeut Tommy Hjordt.

Herudover er der mulighed for løbende familiebehandlingssamtaler.

Hvor bor vi?

​Afdelingen ligger på Tøndergade 14-16 på Vesterbro, tæt på grønne områder og med godt udgangspunkt for ture og brobygnings-aktiviteter. Der er adgang til bus, S-tog samt metroen ved Enghave Plads. Vores elever kommer fra hele København og mange forskellige omegnskommuner.

​Vi har:

  • klasselokaler med moderne it-udstyr, der kan rumme 12-14 elever, som bliver brugt til fællesundervisning
  • mindre klasserum til 2-4 elever
  • et hyggeligt fælleskøkken, hvor vi spiser morgenmad sammen, og der kan laves mad som en del af undervisningen. Frokost spiser vi i kantinen, hvor der er mulighed for faste pladser, og ellers kan der laves individuelle aftaler
  • et lille musiklokale
  • mulighed for fælles pauseaktiviteter, f.eks. bordfodbold, billard, tv med spillekonsol, kort- og brætspil.

Klasserummene er sammensat ud fra elevernes klasse og niveau samt hvilke yderligere behov eleverne hver især har i forhold til ro, afskærmning, sociale ressourcer og evne til at arbejde selvstændigt.

Kontakt os

0.-6. klasse:

6.-10. klasse:

Ved spørgsmål om visitation, kontakt visitationsansvarlig Lars Wagner 51 78 46 26

Tilsyn

Kontakt os

0.-6. klasse

Afdelingsleder Mette Dræby Petersen
22 27 70 71MEP@skolensputnik.dk

 

Souschef Maria Krøyer Petersen
26 82 80 47 / MKP@skolensputnik.dk 

 

6.-10. klasse

Afdelingsleder Morten Mariendal
40 95 44 10 / MMA@skolensputnik.dk

 

Souschef Birgitte Kragh Aagaard
22 46 85 53BKA@skolensputnik.dk

 

Visitationsansvarlig 

Lars Wagner

51 78 46 26 / LWA@skolensputnik.dk

Nyhedsbrev

Få fagartikler, kursustilbud, invitationer
til gratis temaaftener og historier om
Sputniks børn og unge. 💬⭐️📨🚀
Tilmeld nyhedsbrev