Besøg også:

Visitation​

Elever bliver visiteret til Skolen Sputnik gennem deres sagsbehandler i kommunen. Er du forælder til et barn i målgruppen og overvejer, om Sputnik er noget for dit barn, skal du derfor i første omgang kontakte din hjemkommune.

Vi har løbende optag på skolerne, så vi har mulighed for at samle elever op, som af den ene eller anden grund ikke trives på deres nuværende skole eller har haft en tid uden skolegang.

Visitationsproceduren

Når kommunen har indstillet en elev til dagbehandling og peget på Sputnik som en mulighed, inviterer vi elev, forældre og sagsbehandlere på rundvisning på skolen. Vi holder et møde, hvor vi taler om elevens ressourcer og udfordringer og fortæller om skolen og vores måde at arbejde på.

Efterfølgende er det eleven selv, der skal sige ja til at gå på skolen.

På samme måde vurderer vi fra Sputnik, om vi tror, vi kan hjælpe og udvikle den pågældende elev. Vi er meget grundige med visitationen, så skolestarten ikke bliver et nederlag for eleven.

Sagsbehandlere er altid velkomne på uformelle besøg på vores skoler for at tale om målgruppe, metoder og tilgange.

Særligt for 10. klasse, Transitten

Elever, som skal gå i 10. klasse i Sputnik kan få deres skolegang finansieret på to forskellige måder:

  • Dagbehandlingslovgivningen (som de øvrige Sputnik-skoler)
  • LAB-lovgivningen, Loven om aktiv beskæftigelse – det såkaldte uddannelsespålæg.

Visitationsproceduren er den samme fra Sputniks side. Det er blot forskelligt, hvem der tager kontakten på vegne af eleven.​

Kontakt ved indskrivning

Ved visitation eller indskrivning af en elev er du velkommen til at kontakte:

Konsulent Lars Wagner

51 78 46 26

Mail: lwa@skolensputnik.dk

Se alle kontaktoplysninger

Få nyhedsbrev fra Sputnik​

Vi sender nyhedsbrev til samarbejdspartnere og andre interesserede ca. hver anden måned. Tilmeld dig her! ​

Tilmelding til Nyhedsbrev

Sociale medier