Den Integrerede Indsats
Sputniks metode i behandlings- og specialundervisningstilbuddene er Den Integrerede Indsats. Det betyder, at det er de samme veluddannede voksne, der underviser børnene og står for den socialpædagogiske behandling af deres sociale og personlige udfordringer. Det er et bevidst metodevalg, og vores erfaring viser, at arbejdet med tætte og udviklende relationer til få voksne både fremmer indlæringen og udviklingen hos børnene/de unge.
Den integrerede indsats tager udgangspunkt i en tværfaglighed mellem pædagoger, lærere og psykologer, og faglighederne arbejder sammen i felten. Med den integrerede indsats samler vi behandlingen så tæt på barnets dagligdag som muligt.
Hvis et barn eller en ung fx har udfordringer med vredeshåndtering, vil den bedste løsning ofte være at arbejde med vreden i hverdagen, i den kontekst hvor barnet har behov for at lære nye færdigheder. Der kan godt være situationer, hvor en terapeutisk samtale med en psykolog kan stå ved siden af, men den kan sjældent stå alene.
Den integrerede indsats kræver, at vores medarbejdere er rigtigt dygtige. Alle medarbejdere får en behandlingsfaglig efteruddannelse – en etårig Specialpædagogisk Efteruddannelse fra Kursuscenter Sputnik.
Vi benytter desuden både interne og eksterne psykologer til at opkvalificere og supervisere de undervisere, som er sammen med børnene og de unge til daglig.
Morgenmøder skaber sammenhæng
Et metodisk redskab på alle vores skoler er personalets morgenmøde, hver dag inden skoledagen begynder.
På morgenmødet gennemgår vi børnenes/de unges udvikling og udfordringer ud fra en fast matrice, som vi kalder BEREIN-modellen. BEREIN står for: BEskrivelse, REfleksion, INtervention. Det er en metode til at skabe fælles refleksion hos personalet om afvigelser fra almindelig adfærd, hændelser og tegn hos udvalgte børn/unge og aftale nye handlemåder og strategier. Vi bruger dagen i går til at opkvalificere dagen i dag.
Det betyder, at alle i personalegruppen kender til de aftaler, der er lavet med enkelte børn, og børnene vil derfor blive mødt med en entydig tilgang, uanset hvilken voksen han eller hun møder. Samtidig er det et fagligt refleksionsrum af selvsuperviserende karakter. På den måde skærper vi hele tiden vores viden, metoder og tænkning, også uden for den fastlagte, eksterne supervision.
Systemisk-narrativ metode
Sputniks behandlingsmæssige fundament er den systemisk-narrative teori og metode.
En narrativ grundsætning lyder: ”Det er ikke barnet, der er problemet. Det er problemet, der er problemet”. I Sputnik er sætningen en vigtig del af vores opfattelse af børn og deres udfordringer, og dermed peger den også på den måde, vi vælger at arbejde med børnene på.
Børns psykiske udvikling og adfærd opstår ikke inde i barnet adskilt fra det sociale liv, men i barnets møde med sine omgivelser. Barnet går nogle gange ind i dette møde med ganske særlige forudsætninger, ligesom barnets familie, skole, vennekreds også kan have særlige forudsætninger for at gå ind i mødet med barnet. Og det er i dette sociale møde i de mange systemer, kontekster og relationer, at det mentale – og adfærden – opstår, lever og forandres.
Mange af de udfordringer, vi ser, er opstået som et barns eller en families meningsfulde forsøg på at få livet og hverdagen til at fungere. Vi ser ofte, at både barn, søskende og forældre hver især og til sammen over tid har udviklet egne kompenserende strategier til at være i skolen eller familien på, og det er derfor også vigtigt, at vi er nysgerrige efter, hvorfor lige den aktuelle løsning fik liv. Uanset om det så er skolevægring, udadreagerende adfærd, angst, helt særlige madvaner eller vrede.
Forstyrrelser i fastlåste forståelser
Udgangspunktet i vores arbejde er derfor at skabe forstyrrelser og forandringer i fastlåste og uhensigtsmæssige mønstre, forståelser og fortællinger, så barnet, familien og vi gennem nye indsigter kan få ny retning, mening og perspektiv. Vi skal således hele tiden lede efter overlevelsesstrategier, tvivl/usikkerhed, tilknytningsmønstre, indre arbejdsmodeller, familiemønstre, narrativer/fortællinger og bruge dette til at genskabe og styrke vigtige forbindelser i barnets liv. Vores mindste analyseenhed er ikke barnet, men derimod barnets oplevelse af forbundethed og betydning.
I praksis er det ikke nemt at tale om barnets vanskeligheder på en måde, som inviterer til at andre skal ændre praksis. Det kan være en skrøbelig affære, hvor både professionelle og forældre kan føle sig ramt og utilstrækkelige. Men barnet kan ikke ændre sig, hvis konteksten ikke også ændrer sig med barnet.
Diagnoser kan aldrig blive den eneste forklaring på barnets adfærd og udfordringer. Men viden om diagnoser er vigtig, for diagnoserne beskriver nogle af de vanskeligheder, barnet træder ind i mødet med verden med. Men man udvikler ikke skolevægring fordi man har autisme. Man kan udvikle skolevægring fordi skolens miljø ikke tager hensyn til de særlige behov, et barn med autisme har. Og viden om autisme er også en god ledestjerne, når man skal prøve at genetablere barnets tillid til skole, voksne og andre børn.
Jo flere måder og niveauer vi kan intervenere på, des større er mulighederne for at skabe forandring.
Mentaliseringsbaseret tilgang
Tilgangen har fokus på at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Vi arbejder med mentaliseringsevnen både hos elever, familie og ansatte, da evnen til mentalisering er en forudsætning for meningsfulde relationer, følelsesregulering og konfliktløsning.
Mentalisering er
- Evnen til at se sig selv udefra
- Evnen til at se andre indefra
- Evnen til at se sig selv indefra.
Det indebærer, at man er i stand til at reflektere over hvilke tanker, følelser, mål og behov, der ligger til grund for en bestemt adfærd. Når vi mentaliserer, er der altså tale om, at vi ser bag om adfærd for at forstå de mentale tilstande og følelser, der driver adfærden. For der er altid en grund til, at vi handler, som vi gør. Også, når adfærden i udgangspunktet er uhensigtsmæssig.
Mentaliseringevnen hos sårbare og udsatte børn og unge
Mentaliseringsevnen er tæt koblet til tilknytning, da mentaliseringsevnen dannes gennem spejling i en tryg tilknytning til forældrene. Omvendt betyder det, at børn der har oplevet svigt og traumer, eller hvis tidlige tilknytning har været forstyrret, som regel er udfordrede på deres mentaliseringsevne. Nedsat mentalisering ses desuden også hos børn og unge med en udviklingsforstyrrelse, fx autisme og ADHD. Disse børn har i højere grad end andre brug for at blive mødt mentaliserende.
Personalet på afdelingerne arbejder med børnenes/de unges mentaliseringsevne bl.a. gennem historiefortælling, analyse af tekst og film, billeder og symboler, samtaler fx efter konflikter, spejling og triangulering (undertekstning af udsagn fra den anden part). Nogle af vores afdelinger tilbyder desuden ART-forløb (Aggression Replacement Training), som indeholder mentaliserende og følelsesregulerende elementer.
Den tilsigtede effekt af en mentaliseringsbaseret tilgang er:
- Genkendelse, nuancering og regulering af egne følelser.
- Hensigtsmæssig respons på andres følelsesudtryk.
- Lavere konfliktniveau.
Den mentaliseringsbaserede tilgang er ligeledes gennemgående i vores familiebehandling.
Læs evt. artikel hos Kursuscenter Sputnik: Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt?
Personalets mentaliseringsevne
Vi ved fra både forskning og erfaring, at personalets mentaliseringsevne er en vigtig komponent for at arbejde med børnenes/de unges mentaliseringsevne. Personalet modtager derfor kurser i mentalisering (blandt andet som en del af Sputniks 1-årige systemisk-narrative efteruddannelse) samt supervision, som styrker personalets blik for både egne og børnenes/de unges mentaliseringssvigt og tilføjer nuancer til oplevet adfærd.
Mentaliseringssvigt
Et midlertidigt tab af evnen til at mentalisere. Når vi mister fokus på de mentale tilstande, der ligger bag adfærden hos os selv og andre.
Mentaliseringssvigt sker ofte i pressede situationer. Når følelsesintensiteten går op, går mentaliseringsevnen ned.
Relationspædagogik
Når et barn starter i Sputnik, får han eller hun tilknyttet en Fokusvoksen og bliver selv Fokuselev for en af afdelingens undervisere. En Fokusvoksen har ansvar for barnets behandlingsindsats og det tætte forældresamarbejde og er en tryg relation, som barnet kan læne sig op ad, når noget bliver svært. Ofte vil der udover barnets Fokusvoksen være et mindre team, som er en del af barnets hverdag og det tætte samarbejde.
En god relation er ikke et mål i sig selv, men et middel til at skabe forandring og udvikling i barnets/den unges liv.
Relationsarbejde understøtter epistemisk tillid
En del elever i Sputnik er udfordret på deres epistemiske tillid. Det er den tillid, der skal være til stede for at muliggøre social læring. Det kan bl.a. inkludere troen på, at andre forstår én, har forventninger til én og kan lære én noget. Epistemisk tillid understøttes bl.a. af relationsarbejde og er en væsentlig komponent i et menneskes sociale kompetencer.
Det er en del af den basale tilknytning: det spejl vi giver barnet, som giver det mod til at udvikle sig. For at kunne turde noget nyt har man brug for at have en voksen, man stoler på.
Gennem relationsarbejdet arbejder vi dermed også med at opbygge børnenes/de unges evner til at indgå i fremtidige undervisningssituationer og sociale situationer.
Vi arbejder med relationspædagogik som en vekselvirkning mellem at skabe en tryg og forudsigelig dagligdag for børnene/de unge og samtidig fokusere på det udviklingspotentiale, de rummer, så vi kan give dem det venlige ”skub i ryggen”, som ind imellem er nødvendigt.
Den tætte voksenopfølgning og relationspædagogik betyder også, at skolen er et mobbefrit miljø. Børnene/de unge møder tilgængelige voksne – vi er sammen med dem i pauserne, hvor de sociale udfordringer ofte opstår.
Færdigheder til at danne relationer
Et sidste element i relationsarbejdet er arbejdet med at lære børnene/de unge at danne relationer som en del af en dannelsesproces. Vi arbejder med ingredienser som gensidighed, loyalitet over for aftaler og mentalisering. Relationer til venner, familie, en mulig arbejdsgiver m.m. er afgørende for et selvstændigt ungdoms- og voksenliv.
Diagnosespecifikke og kognitive metoder
En del af Sputniks elever har diagnosemæssige eller adfærdsmæssige udfordringer, som kalder på struktur, forudsigelighed og ofte også visuelle elementer.
Vores personale er efteruddannet i tilgange og metoder, som er virksomme for denne gruppe elever.
Kognitive metoder
Vi er inspireret af tilgange fra det kognitive felt i de situationer, hvor det kan have en god effekt. Den kognitive tilgang har fokus på, at følelser, krop og tanker er nært forbundet, og at negative tanker kan vedligeholde negative følelser og adfærd. Metodisk tager vi udgangspunkt i den kognitive diamant, hvor vi sammen med barnet/den unge afdækker sammenhængen mellem følelser, krop, tanker og adfærd.
Ved at skabe bevidsthed omkring tankemønstre og ændre på tænkningen bliver det også muligt at ændre de handlemuligheder, som barnet/den unge og netværket oplever at have. Ved at arbejde kognitivt kan vi desuden opbygge mestringsstrategier i situationer, hvor der opleves angst eller afmagt.
Herudover arbejder vi bl.a. med kognitiv træning af opmærksomhed, arbejdshukommelse og koncentrationsevne.
Diagnosespecifikke redskaber
Herunder har vi listet en række diagnosespecifikke redskaber, vi bruger på vores afdelinger. Listen er ikke udtømmende, og der kan være lokale forskelle afdelingerne imellem.
- KAT-kassen – kognitive redskaber, der kan hjælpe barnet/den unge til at forstå og genkende forskellige følelsesudtryk
- Tegneseriesamtaler – understøtter elevens mentaliseringsevne
- Sociale historier – kan støtte barnet/den unge til at indgå i forskellige sociale situationer
- Dagshjælperen – hjælper til at få struktur og forudsigelighed på dagen
- Bagdøre – er aftaler lavet med barnet/den unge i “fredstid” om, hvad han eller hun kan gøre, når rammen bliver svær
- Mediering – en metode til at udrede konflikter og gradvis øge barnets/den unges oplevelse af ansvar
- Pralebogen – redskab til at nuancere selv-fortællinger og opbygge selvværd.
Tilgange og redskaberne er altid tilpasset børnenes/de unges særlige behov. Vi har en stærk specialpædagogisk viden og en omfattende værktøjskasse, der betyder, at vi kan tage hensyn til kompleksiteten i den enkeltes diagnoser, komorbiditet, erfaringer og adfærd.
Sputniks Redskabskatalog
I 2019 udgav vi Sputniks Redskabskatalog – en samling bestående af 20 redskaber, som vi har fundet allermest brugbare i det socialpædagogiske og behandlingsmæssige arbejde.
Tilgang til magtanvendelser
Sputnik har meget få magtanvendelser sammenlignet med tilsvarende kommunale og private tilbud. Det skyldes blandt andet, at:
? Vi arbejder målrettet med forebyggelse og efterbearbejdning af situationer, der indeholder fysisk eller psykisk vold, f.eks. ved hjælp af de behandlingsmæssige redskaber “bagdøre” og “mediering”.
? Vi arbejder pædagogisk og behandlingsmæssigt med at øge elevernes oplevelse af valg og ansvar.
? Vi arbejder professionelt med relationspædagogik, og vi anvender kun i yderste nødstilfælde fysisk magt, hvis barnet er til fare for sig selv eller andre.
Du kan finde tilsynsrapporter for enkelt af Sputniks afdelinger her på hjemmesiden under beskrivelsen af den enkelte afdeling.
Antimobbestrategi
Her kan du hente Skolen Sputniks antimobbestrategi og læse, hvordan vi arbejder med at forebygge og behandle tilfælde af mobning.
