
Kom til gratis temaaften og bliv klogere på autisme og ADHD.
Du kan deltage på Skolen Sputnik i Gentofte eller Greve. Temaaftenen er åben for alle forældre og pårørende, uanset om man har et barn i Sputnik.

Indhold på temaaftenen
Flere børn og unge får i dag både en autismediagnose og en ADHD-diagnose. Denne kombination omtales ofte som AuDHD.
Der er mange lighedstræk mellem de to diagnoser, men også forskelle, som kan give særlige udfordringer for barnet eller den unge og familien.
Temaaftenen sætter fokus på, hvordan diagnoserne påvirker hinanden, og hvordan man som forældre eller pårørende kan støtte barnet bedst muligt 💡
Efter oplægget er det muligt at se skolen, hvis man ønsker det.
Hvem kan deltage?
Temaaftenen er for alle forældre, bedsteforældre, plejeforældre og andre voksne pårørende, som er nysgerrige på mere viden om autisme og ADHD.
Oplægget omhandler primært børn/unge i skolealderen. Du er velkommen uanset hvilken alder barnet har, og uanset om barnet er udredt med én af de nævnte diagnoser.
Tilmelding 👇
Tilmeld dig i Greve 27/4Tilmeld dig i Gentofte 21/5
Oplægsholder

Gunnar Dehn
Pædagogisk konsulent og VISO-specialist i Kursuscenter Sputnik.
Uddannet lærer med efteruddannelse i systemisk-narrativ teori og mentaliseringsbaseret familiebehandling.
Gunnar har specialiseret viden om autisme, ADHD og angst.
Vil du vide mere om Sputniks skoler?
Læs om visitationsproceduren her.
Kontakt visitationsansvarlig Lars Wagner: 51 78 46 26, LWA@skolensputnik.dk
