Traumebevidst tilgang i skoledagbehandling

– Sådan arbejder vi med traumer og belastningsreaktioner i Skolen Sputnik

Et stigende antal børn og unge får traumediagnoserne PTSD og tilpasningsreaktion. De unge har brug for et skoletilbud, som har viden om traumer og arbejder traumebevidst for at støtte deres trivsel, udvikling og læring. I denne artikel beskriver vi, hvordan vi arbejder med traumebevidst tilgang i dagbehandling i Skolen Sputnik.

Definitioner – traumebehandling og traumebevidst tilgang

I Sputnik arbejder vi traumebevidst i den pædagogiske tilgang, og vi samarbejder med de traumebehandlingstilbud, som den unge tilbydes. Først lidt begrebsafklaring:

Faggruppernes roller i den traumebevidste tilgang

Den traumebevidste tilgang i dagbehandling tager udgangspunkt i Sputniks integrerede indsats mellem psykologisk og pædagogisk behandling og læring. Faggrupperne samarbejder derfor om den traumebevidste tilgang:

Hvad gør lærere og pædagoger?	Hvad gør psykologerne?	Hvad gør ledelsen?
Arbejder traumebevidst med epistemisk tillid, tryghed og relationsdannelse. Opbygger mestringsstrategier, støtter udvikling af mentaliseringsevne. Inddrager barnets perspektiv og understøtter medbestemmelse og deltagelse.	Har opmærksomhed på traumer ved visitation. Udbreder den traumebevidste tilgang og opkvalificerer det pædagogiske personale. Har opmærksomhed på mønstre i triggers, mentaliseringssvigt og (tilknytnings-)adfærd. Samarbejder med specialiserede behandlingstilbud.	Har opmærksomhed på traumer ved visitation. Skaber rammer for traumebevidst arbejde. Sikrer trygge fysiske og psykiske rammer.

 

Hvilke børn med traumer møder vi i dagbehandling?

Børn og unge indskrives i Sputnik med forskellige profiler. Vi har skoler for børn med autisme og psykiske lidelser og skoler for børn med socio-emotionelle vanskeligheder, herunder omsorgssvigt og tilknytningsforstyrrelser. Vi møder traumer og tilpasningsreaktioner hos begge grupper.

Eksempler på dagbehandlingselever med traumereaktioner:

• Børn og unge med PTSD-diagnoser og børn og unge udsat for overgreb.
• Børn og unge med omsorgssvigt og tilknytningsforstyrrelser, som kan have belastningsreaktioner og udviklingstraumer.
• Børn og unge med autisme og udviklingstraumer.
• Børn og unge, som har tilpasnings- og traumereaktioner som følge af langvarig mobning, vedvarende utilpassede krav, manglende adækvat tilbud eller andre skoletraumer.
• Børn og unge, som har tilpasnings- og traumereaktioner som følge af pludseligt tab, sorg, adskillelse, flygtningestatus e.l.

Hvilken traumeadfærd ser vi hos børnene?

Ofte er et barn beskrevet med en uhensigtsmæssig adfærd ved indskrivning i dagbehandling, men det er ikke altid tydeligt, hvad der har skabt adfærden. Vi gør os derfor altid nysgerrige på, hvad der ligger bag ved adfærden. Det er langt fra altid traumer – men indimellem er det, og så er det vigtigt at gå på opdagelse i og møde eleven med en traumebevidst tilgang.

Herunder har vi forsøgt at beskrive nogle af de traumereaktioner og den traumeadfærd, som vi møder hos børnene i de forskellige målgrupper. Ordet ”strategier” forstås her ikke som bevidste valg, men som ubevidste tilpasninger for at passe på sig selv eller aflede sig fra traumet.

Indadvendte traumestrategier		Udadvendte traumestrategier
Kommer ikke i skole pga. skoletraumer, mobning, uopdaget ordblindhed o.l.		Verbal eller fysisk udadreagerende adfærd.
Sidder i klassen, men deltager ikke. Gemmer sig måske bag pc’en.		Impulsstyrede og spontane handlinger. Manglende egenregulering.
Selvskadende adfærd		Gentagne afvisninger af de voksnes tilbud om hjælp og støtte.
Kravundvigende eller går under radaren.		Kommer i skole drevet af ønske om at være sammen med andre børn, men afviser skolen som ramme.
Maskering eller dissociation		Kan søge fællesskaber med unge i kriminalitet eller med krænkende adfærd.
Ofte (men ikke altid) en utryg-ambivalent tilknytningsadfærd		Ofte (men ikke altid) en utryg-undgående eller desorganiseret tilknytningsadfærd.

Flere af traumereaktionerne kan minde om det vi ser ved fx autisme, angst eller ADHD, men der er nuancer. Fx kommer de impulsstyrede og spontane udbrud som en traumereaktion, hvis den unge oplever, at hans/hendes system føles truet, og der derfor er behov for at skubbe truslen væk. Det er noget andet end en ADHD-betinget manglende impulskontrol, selvom udtrykket ved første øjekast kan være ens.

Traumer og kontroltab

Fælles for de indadvendte og udadvendte strategier og traumereaktioner er et dybtliggende behov for tryghed, sikkerhed og oplevelsen af at være i kontrol. Tryghed og sikkerhed er derfor også altid første punkt i en traumebevidst tilgang.

Selvskade kan være et middel til at være i (følelsen af) kontrol. At søge optagelse i et bandelignende miljø med tydeligt hierarki kan være en vej væk fra offerrollen og tilbage i (følelsen af) kontrol.

Nogle børn kan også forsøge at genvinde kontrollen ved at blive kravafvisende. Her kan der ligge traumer bag det ’nej’, som vi møder hos barnet.

Handlemuligheder ved traumehændelser

Én af de væsentligste markører for, om en situation udløser et traume, er oplevelsen af, om det var muligt at handle. Man ved eksempelvis fra angrebet på Utøya, at dem, der gemte sig, havde langt flere traumereaktioner end dem, der svømmede. Forskellen var oplevelsen af at forsøge at handle i en ubærlig og grænseoverskridende situation.

Ønsket om at tage kontrollen tilbage er derfor udbredt blandt børn og unge med traumer. Det kan udmønte sig i mere og mindre hensigtsmæssige traumereaktioner og strategier.

 Anbefalinger til traumebevidst tilgang

På Sputniks dagbehandlingsskoler arbejder vi ud fra Social- og Boligstyrelsens fire anbefalinger til at arbejde med den traumebevidste tilgang. De omhandler viden om traumer, borgerens/barnets perspektiv, tillid/tryghed samt fysiske rammer:

1. Viden om traumer
   Skolens psykologer understøtter en traumebevidst tilgang ved bl.a. at holde oplæg på personalemøder og supervisere personalet ift. traumer. Vi er desuden opmærksomme på traumer i sagsakterne, når der fx er beskrevet belastningsreaktion, tilpasningsreaktion, ptsd eller tilknytningsforstyrrelser.
   Kursuscenter Sputnik tilbyder desuden et 2-dages kursus om traumer og belastningsreaktioner for både Sputniks medarbejdere og eksterne fagpersoner.

2. Lad borgerens/barnets perspektiv være styrende for indsatsen
   Sputnik arbejder systematisk med at inddrage elevernes og forældrenes perspektiv i tilrettelæggelsen af indsatsen. Det gør vi bl.a. gennem strukturerede samtaler, inddragelse i behandlingsmål, elevråd, medbestemmelse og ejerskab over skema og skolegang. Det er derfor også en integreret del af den traumebevidste tilgang. 

3. Opbyg tillid og tryghed
   Børn og unge med traumer er ofte ramt på deres epistemiske tillid. Epistemisk tillid er den tillid, som vi har til andre mennesker og den åbenhed, der gør det muligt for os at tage imod nye perspektiver og udvikle os gennem relationer. Hvis dem, der skulle passe på os, har gjort os ondt og påført os traumer, sker der brud på vores grundlæggende tillid, og den epistemiske tillid skal genopbygges.
   Vi arbejder derfor systematisk med relationsdannelse og opbygning af tillid og tryghed, også i den traumebevidste tilgang. Læs mere om, hvordan vi arbejder med relationsdannelse og epistemisk tillid.

4. Tilpas de fysiske rammer
   Den fjerde anbefaling til at arbejde traumebevidst handler om at bidrage til fysisk og psykisk tryghed i skolerammen. I Sputnik har eleverne adgang til basepladser, små klasser og også sanserum på flere afdelinger. Vi har desuden en dedikeret pædagogisk indretningskonsulent, der sørger for, at skolerne er indrettet til de socialpædagogiske formål og understøtter trivsel og læring, også for elever med traumer og belastningsreaktioner.
   Endelig arbeder vi med pædagogiske redskaber som fx ’bagdøre’. Flere har oplevet i tidligere skoletilbud at tilbringe alle frikvarterer på toilettet eller at løbe væk fra skolen. Vi sikrer både fysiske og mentale nødudgange, der gør det nemmere at blive.

STORM – en mentaliseringsbaseret traumemodel

Skolen Sputniks faglige grundlag er systemisk, narrativt og mentaliseringsbaseret. Vi arbejder derfor med den traumebevidste model STORM, som er udviklet af Center for mentalisering.

STORM står for:

• Sikkerhed. Vi arbejder traumebevidst både med at understøtte barnets oplevelse af mental sikkerhed og tryghed, men også helt konkret med en sikring af, at der ikke fortsat er nogen, der slår barnet eller udfører overgreb. Vi har en nultolerance-politik over for mobning og går tæt på, når en situation opstår.
• Tænk traumer. Vi afdækker barnets (traume)historik ved indskrivning. Nogle gange har vi ikke viden om præcise traumehændelser, men vi kan få øje på triggers og arbejde med dem.
• Opbyg evner. Vi har et stort fokus på at opbygge mestringsstrategier, arbejde med følelsesregulering og sociale færdigheder. Dertil praktiske faglige færdigheder som at lære at læse, benytte ordblindeværktøjer ved behov m.m.
• Ressourcer. Den traumebevidste tilgang tager altid udgangspunkt i ressourcer og handlekraft, og vi arbejder narrativt med at ’tykne’ de gode historier.
• Mentalisering. Grundtanken her er, at mentalisering avler mentalisering. Vi arbejder derfor i høj grad med personalets evner til at mentalisere barnet, både i ’fredstid’ og også når barnet er i affekt. Formålet med mentalisering i en traumebevidst tilgang er at regulere vores eget nervesystem, så vi kan møde barnet med ro og overskud.

Kontakt Sputniks dagbehandlingsskoler

Lars Wagner
Visitationsansvarlig. Kontakt vedr. indskrivning af børn i Skolen Sputnik

Mobil: 51 78 46 26

Mail: LWA@skolensputnik.dk

Mere viden fra Skolen Sputnik

PDA i dagbehandling – sådan arbejder vi med kravundgående adfærd

Tilknytning og tilknytningsforstyrrelser – vidensartikel

Mere viden om traumebevidst tilgang

• Se Social- og Boligstyrelsens anbefalinger til at arbejde traumebevidst med voksne
• Se Social- og Boligstyrelsens vidensafdækning af traumebevidste tilgange på børneområdet

 

---

Kom på traumekursus

Tag et 2-dages traumekursus med aut. psykolog og VISO-specialist Anders Kirstein (for fagpersoner).

Kursus om traumer og belastningsreaktioner

 

---

Hvem står bag artiklen?