Uddannet i følelser​

Diamantforløbet​ En gruppe unge på Skolen Sputnik Vibevej har været igennem et vredeshåndteringsforløb, som hjælper dem til at genkende signaler i kroppen og reagere, før vreden bliver fysisk.

Knyttede hænder, høj puls, spændte kæber og udvidede pupiller er alle fysiske tegn på, at kroppen spænder op, og vreden er på vej. Det tager få sekunder, og for eleverne føles det mere som et pludseligt knips. ”Jeg gik helt amok”, ”det slog klik for mig”, ”Jeg snappede bare”.​

”Kroppen lyver ikke,” siger René Jensen, ”den når at sende dig rigtigt mange signaler, før hovedet reagerer.” Han og Julie Saggau er begge lærere på Skolen Sputnik Vibevej. De er uddannet i Diamantforløbet og fortæller her om konceptet.

At vælge en anden vej en vreden

”Diamantforløbet er et undervisningsforløb, der lærer eleverne at genkende de tegn, man mærker i sig selv, når man har følelser. Vi undervurderer ikke vreden og siger ikke, at vreden ikke må være der. Eleverne skal nå dertil, hvor de skal styre vreden, i stedet for at vreden styrer dem”, fortæller René.

Julie supplerer med et eksempel på en elev:

”Han kunne være hurtig på aftrækkeren og var en frontmand i gruppen. I starten kunne han ikke mærke noget, men sagde ’Når jeg bliver sur og vred, så snapper jeg bare’. Igennem forløbet blev han alligevel opmærksom på nogle tegn. Han kunne mærke, at han spændte op i kæberne og knyttede hænderne. Han nåede dertil, hvor han selv i nogle situationer besluttede, om han gik med vreden, eller om han valgte noget andet.”

Diamantforløbet er bygget op over en fast model med en individuel samtale på halvanden time og otte moduler med forskellige genkendelige øvelser.

Jeg taler nogle gange grimt til min mor

De første elever, som har deltaget i forløbet har ikke selv valgt det til, men har fået pålagt at deltage. Det har naturligt nok givet noget modstand i processen, og underviserne er derfor meget opmærksomme på forberedelsen af både elever og forældre i denne omgang.

”Siden sommerferien har vi fortalt om det i klassen, vist videoklip, sendt forældrebrev ud og fortalt om det på forældremøder. De seks elever, der skal deltage nu, er derfor med på det selv efter samtaler med deres forældre og deres lærere,” fortæller Julie.

En af dem er Victor, som så et videoklip i klassen og derefter spurgte sin lærer, om man også kunne bruge det derhjemme, for han syntes selv, at han talte grimt til sin mor.​

Victor går i 7. klasse og fortæller: ”Julie og René fortalte om det inde i klassen for en uge siden. De sagde, at det er et program til at håndtere sin vrede, og hvad man kunne gøre for ikke at blive så sur, og så viste de også en film.

Jeg vil gerne vide, hvad for nogle metoder, jeg kan bruge, og jeg håber også, at de voksne kan se på mig og sige ’Victor, jeg kan se, du er ved at blive sur’, så de kan hjælpe mig, inden det slår klik.”

Et rum til at tale om vrede og fortælle sin historie

For mange af eleverne på Skolen Sputnik Vibevej kan det være svært at sætte ord på følelser. Julie fortæller, at en del af eleverne er konkret tænkende, og her kan det være en fordel at sige: ‘Jeg kan se, dine kæber bevæger sig’ i stedet for ‘Jeg kan se, du har det svært lige nu’.

Forløbet har skabt et sprog for kroppens signaler og også et rum, hvor man kan tale om det: ”Vores elever har ofte svært ved at fastholde fokus i mere end 10 minutter ad gangen, men det her halvanden times interview har de kunnet være i næsten uden pauser. De fortæller deres eksperthistorie om sig selv, og jeg er blevet overrasket over hvor meget og hvor åbenhjertigt de fortæller,” siger René.

Julie supplerer: ”Vi har set et helt fantastisk kropssprog undervejs. En af vores elever var meget fysisk urolig efter noget tid. Han rejste sig op og gik lidt rundt, men fortsatte interviewet. Så fandt han en gammel pose cocopops, og så sad han tre kvarter mere og knuste dem, så hele posen til sidst var pulver. Men han kunne være i det og blev siddende og fortalte om både fortid og fremtid. En anden elev drejede rundt på stolen, jo mere vi kom tæt på vreden. Han havde halvdelen af interviewet med ryggen til, men han blev også i det og fortsatte med at fortælle.”​

Positiv afsmitning på undervisningen

Når eleverne bliver undervist i diamantforløbet, sker det i et særskilt rum, hvor de kan lægge forventningerne til skoledagen fra sig, men forløbet har en afsmittende effekt på undervisningen:

”I hverdagen er vi også tæt på eleverne, men her fylder den faglige undervisning,” fortæller Julie, ”igennem diamantforløbet har vi lært, hvad der tricker eleverne, og vi kan bedre hjælpe dem igennem en undervisningsgang – både René og jeg, men også vores kolleger,” siger hun.

”Jeg er ikke i tvivl om, at det smitter af på dagligdagen, og at vi med tiden kan minimere de fysiske konfrontationer, men diamantforløbet er ikke en tryllestav; det er et godt redskab på linje med vores andre gode redskaber. I starten havde eleverne en sund skepsis og modstand, men stort set alle er nået til, at det er ikke er noget hvid kittel psykopis, som de sagde, men bare et program, hvor man lærer sig selv at kende,” afslutter René.

Yderligere to undervisere skal uddannes i diamantforløbet i år, og målet er, at alle elever i 7.-8. klasse på Skolen Sputnik Vibevej skal igennem forløbet inden sommerferien. Nye elever, der bliver indskrevet, og deres familier får information om projektet allerede ved visitationen.​

Læs mere om Skolen Sputnik Vibevej