Denne faglige Q&A giver dig svar på, hvad selektiv mutisme er, hvordan selektiv mutisme hænger sammen med angst og autisme, og hvordan du kan hjælpe børn og unge med mutisme til trivsel og udvikling.
De syv spørgsmål og svar er formuleret af konsulenter og psykologer i Kursuscenter Sputnik på baggrund af forskning samt praksisviden fra Skolen Sputnik og VISO.
1. Hvad er selektiv mutisme?
Selektiv mutisme betyder ’selekteret stumhed’, dvs. at man er ude af stand til at tale i særlige kontektser. For børn og unge vil det ofte betyde, at de fx taler i hjemmet, men ikke i skolen.
Selektiv mutisme er en mentalt funderet lidelse og forstås i dag i stigende grad som en angstlidelse. Tidligere har man set det som en social funktionsforstyrrelse, men i det nye diagnosesystem, ICD-11 er selektiv mutisme placeret sammen med de affektive lidelser (herunder angst).
2. Er der forskel på elektiv mutisme og selektiv mutisme?
Selektiv mutisme er det officielle begreb, som anvendes i dag. Historisk har man kendt til mutisme længe, og begrebet har været under udvikling fra elektiv mutisme til selektiv mutisme. Man er gået bort fra elektiv, fordi ordet associerede til et frit valg – altså at barnet valgte tavshed i bestemte sammenhænge. Vi ved nu, at mutismen ikke er frivillig, men angstdrevet.
3. Er selektiv mutisme en diagnose?
Ja, selektiv mutisme er en diagnose. Selektiv mutisme klassificeres i diagnosesystemet ICD-10 som en social funktionsforstyrrelse. I det kommende diagnosesystem, ICD-11 klassificeres selektiv mutisme under angstlidelserne.
4. Hvem stiller diagnosen selektiv mutisme?
Diagnosen selektiv mutisme stilles i psykiatrien, ligesom de øvrige psykiatriske lidelser.
5. Kan man både have selektiv mutisme og autisme?
Diagnosekriterierne for selektiv mutisme og autisme er gensidigt udelukkende, dvs. at man ikke kan få tildelt begge diagnoser i en udredning. Blandt diagnosekriterierne for selektiv mutisme er det angivet, at tavsheden ikke må skyldes neurale udviklingsforstyrrelser som autisme eller sprogudviklingsforstyrrelser.
Vi ser dog mange børn og unge med autisme, der samtidig har symptomer svarende til selektiv mutisme. Her vil mutismen ofte blive forstået som et angstdrevet udtryk eller en belastningsreaktion.
Kursus: Få viden om selektiv mutisme i samspil med autisme og angst 🎓
6. Er der skoler for børn med selektiv mutisme?
Børn med selektiv mutisme kan ofte få hjælp på special- og dagbehandlingsskoler, som har erfaring med angst-problematikker. Flere af Sputniks dagbehandlingsskoler har personale med kompetence til at modtage børn og unge med selektiv mutisme.
Skolen Sputnik har fx en dagbehandlingsskole på Vesterbro i København, som har særlig faglig viden om selektiv mutisme og gode resultater med at bringe børn og unge med selektiv mutisme til bedre trivsel og skolegang.
7. Hvordan kan man hjælpe børn, der ikke taler?
Social- og Boligstyrelsen har lavet et stort afdækkende vidensarbejde om selektiv mutisme og også udviklet en podcast til forældre og fagfolk. Find materialet her: ”Når stemmen forsvinder, og hvordan den genfindes.”
Nyttige redskaber:
Afdækning. Vi benytter bl.a. Alan Carrs model til at afdække baggrunden for den manglende tale. Modellen afdækker risikofaktorer, vedligeholdende faktorer, udløsende faktorer og beskyttende faktorer. Først når vi kender årsagen til selektiv mutisme, kan vi begynde at behandle tilstanden hensigtsmæssigt.
Autismetilgange og angstreduktion. Selektiv mutisme kan forstås som en belastningsreaktion, og første skridt er derfor at få ro på nervesystemet. Her kan benyttes en stress-sårbarhedsmodel, ligesom man med fordel kan afdække, om de basale tilgange ift. autisme og angst er på plads, inden man begynder at arbejde med mutismen.
Den kognitive diamant. Ligesom ved øvrige angstlidelser kan kognitive tilgange være hjælpsomme for børn og unge med selektiv mutisme. Læs her, hvordan du kan bruge den kognitive diamant, fx i forbindelse med skoleangst. Ligeledes kan social færdighedstræning og eksponeringsterapi være nyttigt.
Hjælpe til deltagelse: selektiv mutisme har stort overlap med andre angstlidelser, særligt social angst. Derfor er det vigtigt at understøtte deltagelse i aktiviteter og samvær med andre og at minimere undgåelse og isolation. Et vigtigt element i arbejdet med børn og unge med selektiv mutisme er at støtte dem i deltagelse i fællesskabsbaserede aktiviteter og at skabe kontekster for naturligt samvær, hvor verbal kommunikation ikke er påkrævet.
At træne kommunikation. En væsentlig pointe, når man arbejder med børn og unge med selektiv mutisme, er at fjerne talepresset og i stedet arbejde med andre former for kommunikation. Børnene kan ofte give udtryk for deres indefraperspektiv skriftligt, gennem en ven eller ved bestemte tegn. Første skridt er ofte nonverbal kommunikation, dernæst tolerance for at høre egen stemme og brug af enkelte ord. Det kan derfor være hjælpsomt at arbejde med en kommunikationstrappe eller et kommunikationspas i samarbejde med barnet.
Kursus: Få mange flere redskaber på et kursus om selektiv mutisme, autisme og angst
Vil du vide mere om selektiv mutisme?
Lene Holst Holmgård
Kursus- og kommunikationsdirektør.
Kontakt vedr. selektiv mutisme.
Mobil: 41 78 31 01
Mail: LHO@skolensputnik.dk
