adhd

ADHD er den hyppigst stillede børnepsykiatriske diagnose i Danmark. Med denne artikel kan du blive klogere på diagnosen. Vi kommer bl.a. omkring symptomer, årsager og kønsforskelle. Til sidst guider vi dig til, hvordan du på bedste vis møder et barn eller en ung med ADHD.

Hvad er ADHD?

ADHD er en forkortelse for ’Attention Deficit Hyperactivity Disorder’ og er en neuroudviklingsforstyrrelse. Mennesker med ADHD har en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der hjælper os med bl.a. at planlægge, fokusere, udøve selvkontrol, bevare overblikket og udføre opgaver – også kaldet de eksekutive funktioner.

Når man har ADHD, har man overordnet set vanskeligheder med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet, hvilket også betegnes som de tre kernesymptomer. Det er dog vigtigt at fastslå, at ADHD kan se forskelligt ud fra person til person, afhængigt af graden og forekomsten af symptomer.

Indenfor diagnosesystemet taler man om tre typer ADHD:

  • ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet
  • ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse
  • ADHD kombineret type med såvel hyperaktivitet, impulsivitet og opmærksomhedsforstyrrelse.

Den hyppigst forekommende type, er den kombinerede.

Hvad er ADD?

Når man har ADD, har man ikke impulsivitet og hyperaktivitet som symptomer. De tydeligste symptomer ved ADD er derimod uopmærksomhed og koncentrationsvanskeligheder. Man kan dog sagtens have en indre uro i form af tankemylder og rastløshed. ADD går også under navnet ’den stille ADHD’, da det er en type ADHD, der ofte går under radaren.

Kort og godt om ADHD

  • står for ‘Attention Deficit Hyperactivity Disorder’
  • er kendetegnet ved tre kernesymptomer: opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet
  • kan komme til udtryk på meget forskellig vis.
  • er den hyppigst stillede børnepsykiatriske diagnose i DK. Omkring 25% af alle børn og unge, der udredes i psykiatrien, får en ADHD-diagnose.

Kilder: Center for ADHD og faktalink

Hvorfor får man ADHD?

Forskning viser, at den primære årsag til ADHD er arvelighed, hvilket viser sig i 70 % af alle tilfælde. De øvrige 30 % skyldes miljøpåvirkninger før og efter fødslen. F.eks. er indtagelse af tobak og alkohol risikofaktorer i forhold til at få et barn med ADHD. Iltmangel ved fødslen er også en risikofaktor, ligesom lav fødselsvægt er det.

Kønsforskelle

ADHD er lige udbredt blandt drenge og piger. Men eftersom forskningen og diagnosekriterierne har været baseret på studier af drenge/mænd, bliver mange piger overset og diagnosticeret senere i livet. Som konsekvens af den manglende diagnosticering udvikler piger med ADHD oftere psykiatriske problemer i form af f.eks. angst, depression og OCD.

Pigers/kvinders ADHD rummer fortsat mange ukendte lag. Men nyere forskning peger på, at den kvindelige hormoncyklus også har afgørende indflydelse på symptomer og virkningen af medicin. For mere information henviser vi til bogen ’ADHD hos piger og kvinder – Fra dygtig pige til udbrændt kvinde’ (2021) af Lotta Borg Skoglund.

adhd


ADHD og komorbiditet

Op til 80 % har en anden diagnose i kombination med ADHD såsom autisme, angst, Tourettes syndrom, indlæringsvanskeligheder, OCD, depression m.m.

Komorbiditet er, når en person har mere end én diagnose.

Hvordan møder vi på bedste vis barnet/den unge med ADHD?

Børn og unge med ADHD havner oftere i konflikter og bliver hurtigere vrede eller frustrerede. Når det sker, kan det være et udtryk for vanskeligheder med:

  • at honorere krav
  • at udskyde egne behov
  • at fastholde opmærksomhed
  • at forudsige og overskue situationer
  • at hæmme egne impulser og temperament.

Barnet kan reagere udad, når han/hun får det svært. Hvad enten du er forælder, pårørende eller fagperson til et barn med ADHD, er det vigtigt at huske på, at ingen børn vælger at være utilpassede, opføre sig truende, aggressivt eller på anden måde skubbe andre fra sig.

Adfærden er derimod et udtryk for mangelfulde kognitive færdigheder omkring fleksibilitet, frustrationstolerance og problemløsning.

Pædagogiske redskaber til børn og unge med ADHD

Mød barnet med et ÅBENT sind

Når barnet/den unge med ADHD reagerer, og der er ved at opstå en konflikt, er det bedste, du kan gøre at forholde dig roligt og se bag om adfærden. Det kræver, at du 1) er i stand til at regulere dig selv og de følelser, barnets adfærd fremkalder i dig, og 2) at du forsøger at se verden fra barnets perspektiv.

Med andre ord kræver det, at du mentaliserer. Når vi mentaliserer, møder vi barnet med et ÅBENT sind, også når han/hun er kravafvisende. ÅBENT sind-modellen er udviklet af psykolog Janne Østergaard Hagelquist og står for Åbenhed, Balance, Empati, Nysgerrighed og Tålmodighed.

  • Åbenhed. Mød barnet med et åbent sind og undgå fastlåste hypoteser.
  • Balance. Vær opmærksom på barnets perspektiv og giv plads til dit eget (og evt. andre involveredes).
  • Empati. Sæt dig i barnets sted, så det føler sig trygt.
  • Nysgerrighed. Undersøg baggrunden for en given adfærd. Gæt gerne og hav mange bud, da børn og unge ofte har svært ved selv at sætte ord på deres tanker og følelser.
  • Tålmodighed. Reguler dig selv i forhold til frustration over eventuelle brud på udviklingskurven.

Spørg også dig selv:

  • Hvad er det, barnet reagerer på?
  • Hvad er det, barnet har svært ved i situationen?
  • Hvilket problem forsøger barnet at løse med sin adfærd?
  • Hvilke færdigheder mangler barnet at udvikle, og hvordan kan jeg hjælpe ham/hende med det?

Hvem er Sputnik?

Denne artikel er skrevet af Sputnik. Vi er en privat socialpædagogisk organisation, der har arbejdet med børn og unge med særlige behov siden 1999. Vi tilbyder skoledagbehandling, STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), botilbud samt kurser og efteruddannelse på specialområdet.

Læs mere om Sputniks dagbehandlingstilbud for børn og unge med ADHD

Til dig, der vil læse, lytte og se mere

Bliv endnu klogere på et kursus