I denne artikel besvarer Gunnar Dehn, pædagogisk konsulent og VISO-specialist i Kursuscenter Sputnik, en række centrale spørgsmål om AuDHD, herunder hvordan det kommer til udtryk, hvilke udfordringer der ofte følger med, og hvad der er vigtigt at være opmærksom på i den pædagogiske tilgang.
Hvad er AuDHD, og hvorfor taler man mere om det nu?
AuDHD er en betegnelse for personer, der både har autisme og ADHD. Mange bruger i dag begrebet aktivt – både i forskning og praksis – og jeg oplever, at det har stor værdi i formidlingen, fordi det hjælper med at indfange den kompleksitet, som mange oplever, når de lever med begge diagnoser.
For fagpersoner er AuDHD et vigtigt begreb, særligt i arbejdet med unge, hvor krav til selvstændighed, sociale relationer og hverdagsmestring ofte øges.
Er AuDHD en diagnose?
AuDHD er ikke en selvstændig diagnose, men en meningsfuld betegnelse for den profil, hvor både autisme og ADHD er til stede.
Tallene på området er lidt forskellige; Autismeforeningen anslår, at 50-80 % af børn og unge med en autismediagnose også vil have en ADHD, mens Social- og Boligstyrelsen angiver, at 30 % af børn og unge med en autismediagnose også udviser symptomer på ADHD. Uanset hvilke tal, der gælder, er det tydeligt, at overlappet er stort.
Tidligere gav man som udgangspunkt ikke de to diagnoser samtidig. Men ved indførelsen af det aktuelt fungerende diagnosesystem (ICD-10), var det ikke praksis at stille både autisme- og ADHD-diagnoser samtidig. Denne praksis er nu ændret, og bliver endnu mere tydelig og almindelig i det kommende system ICD-11.
Der er et stort overlap mellem de to diagnoser, hvilket kan gøre det vanskeligt at afgøre, om begge er til stede. Tidligere stillede man typisk én diagnose og anbefalede genudredning, hvis der fortsat var tydelige træk fra en anden diagnose, trods støtte.
Hvilke fællestræk er der ved autisme og ADHD?
Autisme og ADHD har som nævnt nogle symptomoverlap. To af de vigtigste er eksekutive vanskeligheder og sanseintegrationsforstyrrelser. Derfor er der også mange pædagogiske tilgange, som er virksomme ift. både autisme og ADHD. Det er fx arbejdet med at skabe struktur, forberede den unge, visualisere indsatsen og at støtte den unge i energiforvaltning.
Hvordan adskiller AuDHD sig fra autisme eller ADHD alene?
Vi ser ofte, at problematikken kan give mere komplekse udfordringer, når begge diagnoser er til stede samtidig. Vi taler om et dobbelt profilbillede, men desværre er det ikke sådan, at 1 + 1 = 2, når vi taler om de vanskeligheder, det genererer. For nogle borgere er det snarere sådan, at 1 + 1 = 3 eller 4, fordi kompleksiteten øges, og vanskelighederne påvirker hinanden gensidigt.
Hvordan ser AuDHD symptomer ud hos unge?
Vi møder ofte unge, hvor de to diagnoser bringer hinanden i problemer, fordi de i deres kernetræk kan have et meget modsatrettet udtryk.
Med en grov forsimpling kan man sige, at ADHD kan bringe autismen i problemer, fordi ADHD-diagnosen giver mange indfald, idéer og tanker, mens autisme-diagnosen ofte trives godt med, at tænke alting godt igennem.
Når man på grund af sin ADHD søger stimuli, kan man samtidig trigge den del, der har vanskeligt ved at bearbejde de mange indtryk, man får. Jeg oplever ofte, at der er et stort behov for at søge stimuli og oplevelser, som i praksis ender med at stresse. Det kan skabe ubalancer i form af stress og udbrændthed og kan resultere i større risiko for nedsmeltninger eller andre følelsesmæssige reaktioner.
Mennesker med autisme har det oftest bedst med rutiner og forudsigelighed, og mange foretrækker det kendte og det trygge. Mange mennesker med ADHD er langt mere nysgerrige og opsøgende i forhold til nye og ukendte stimuli, hvilket kan betyde, at man overbelastes og overstimuleres i en hverdag med skole eller arbejde, krav og forventninger, social trafik samt mulighed for fritidsaktiviteter og almindeligt familieliv.
Sammenfattet kan man sige, at kombinationen af de to diagnoser ofte hænger sammen med mere udtalte eksekutive vanskeligheder og flere sensoriske udfordringer.
Mange med begge diagnoser beretter også om store variationer i funktion og selvforståelse fra dag til dag. Variationer, der ikke uden videre passer ind i forestillingen om en “blandet” profil, men snarere peger på, at der kan være meget forskellige måder at være i verden på fra dag til dag. Nogle dage er mere præget af de autistiske træk, andre dage er mere præget af ADHD-træk i ens udtryk og ageren.
Hvorfor kan AuDHD være særligt udfordrende i sociale sammenhænge?
Begge diagnoser er kendt for at give udfordringer i det sociale samspil, men på hver sin måde.
Mennesker med autisme kan være udfordrede på at afkode de mange små signaler, som kommunikation indebærer, og kan have svært ved at forstå og genkende sig selv i andres kommunikation og adfærd. Det kan betyde, at man har svært ved at være i nogle samtaler, man er usikker på, hvordan man indgår i dialog, og man oplever misforståelser i samspillet med andre. For mange medfører det en følelse af at stå uden for fællesskaber og en oplevelse af at være anderledes.
Mennesker med ADHD kan have vanskeligt ved at fastholde opmærksomheden i sociale situationer. De kan miste tråden i samtaler, glemme, hvad andre har sagt, eller reagere hurtigt og impulsivt. Det kan komme til udtryk ved afbrydelser, manglende filter eller følelsesladede reaktioner.
Det er altså både en manglende “fod på bremsen” og et møde med de mange usynlige sociale regler, som gør det vanskeligt. Det kan føre til svære sociale erfaringer og indimellem desværre også et negativt narrativ om sig selv.
AuDHD og overstimulation: hvordan påvirkes sanserne?
Mennesker med ADHD eller autisme – og især kombinationen AuDHD – har ofte sanseforstyrrelser, fordi deres hjerner bearbejder sanseindtryk anderledes end neurotypiske hjerner. Forskning peger på, at sansebearbejdningsproblemer ses hos en stor del af både børn med autisme og ADHD og ofte er mere udtalte ved AuDHD.
I den neurotypiske hjerne sorteres sanseindtryk automatisk, så kun det vigtigste får opmærksomhed. Ved ADHD og autisme fungerer denne sorteringsmekanisme ofte anderledes. Enten filtreres for få indtryk fra, hvilket fører til overstimulation, eller også filtreres for mange indtryk fra, hvilket kan give understimulation.
Jeg oplever, at den særlige kompleksitet i sanseudfordringer nogle gange netop er det, der peger på, at der er tale om AuDHD frem for kun én diagnose.
Overstimulation kan føre til overbelastning, fordi sanserne har stor indflydelse på vores energi, ressourcer og trivsel. Man kan let opleve at blive udbrændt, mere irritabel og få et øget behov for tilbagetrækning for at undgå nedsmeltninger. For børn og unge kan det være vanskeligt at have den nødvendige selvforståelse og indsigt i egne udfordringer, som gør dem i stand til at passe på sig selv. De havner derfor ofte i situationer, hvor de nedsmelter i børnehaven eller i skolen, hvilket kan være forbundet med oplevelser af skam og have konsekvenser for deres sociale liv.
Eksekutive vanskeligheder ved AuDHD: hvad betyder det i hverdagen?
De eksekutive funktioner er hjernens overordnede styringsprocesser, som hjælper os med at planlægge, regulere adfærd og tilpasse os situationer. De fungerer som en slags “indre ledelse”, der blandt andet influerer vores evne til opmærksomhedsregulering, vores arbejdshukommelse, impulshæmning og mentale fleksibilitet.
De har stor betydning for læring, sociale relationer og evnen til at navigere i en kompleks hverdag. Hvis de eksekutive funktioner er nedsatte, er man mere sårbar over for at miste overblikket, blive stresset og at håndtere hverdagens krav.
AuDHD hos piger: hvorfor bliver det ofte overset?
AuDHD hos piger er ofte sværere at få øje på, fordi det ikke altid viser sig tydeligt i deres adfærd i skolen eller i sociale sammenhænge. Mange piger er gode til at tilpasse sig og skjule deres vanskeligheder ved at efterligne andre. Det omtales ofte som maskering og kan være meget hårdt og energikrævende.
Helt generelt set er pigernes uro ofte mere indre end ydre, og deres interesser ligger ofte inden for det, der opfattes som ”almindeligt”. Derfor bliver deres udfordringer let overset og viser sig i stedet som mistrivsel, stress eller udmattelse, når belastningen bliver for stor. Mange piger beskriver en oplevelse af at være både for meget og for lidt på samme tid.
Hvordan hjælper man en ung med AuDHD?
Der er flere forhold, man bør være opmærksom på i arbejdet med unge med AuDHD.
Det er vigtigt at kombinere elementer fra både autisme- og ADHD-pædagogik. Det indebærer blandt andet:
- Fokus på struktur, forudsigelighed, genkendelighed og visualisering samt støtte til at skabe mening i aktiviteter.
- Hjælp til igangsætning, planlægning og fastholdelse af opmærksomhed.
- Støtte til overgange og skift mellem aktiviteter. Det kan være i form af forberedelse, pauser eller regulerende aktiviteter, som hjælper med at skabe et hensigtsmæssigt arousalniveau.
- Sanse- og belastningshåndtering. Det handler om at støtte den unge i at finde en balance i forhold til stimuli, så energien kan forvaltes hensigtsmæssigt.
Det vigtige er at finde frem til det, der er fungerer for det enkelte barn, den unge eller voksne.
Et konkret og brugbart redskab er De 10 H’er. Det skaber overblik og tydelighed over en situation/aktivitet og dermed kan stress og usikkerhed hos den unge reduceres. Når man har AuDHD og svært ved at huske, planlægge og finde mening i nye situationer eller aktiviteter, er det godt at have informationen ved sin side hele tiden. Det er netop det, De 10 H’er bidrager med. På den måde kan man vende tilbage til informationen, når man har brug for den, og få svar på de spørgsmål, man ellers let bliver usikker på i en hverdag, hvor der er meget at holde styr på.
