Underviser i matematik – Skolen Sputnik Greve
Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge med særlige behov?
Brænder du for at undervise i matematik og hjælpe elever frem mod afgangsprøven? Og har du lyst til at kombinere undervisning med socialpædagogisk behandlingsarbejde og forældresamarbejde? Så kan det være dig, vi leder efter!
På Skolen Sputnik Greve oplever vi et stigende antal af elever, og vi søger derfor dig, der:
- Kan undervise i matematik i udskolingen – gerne også i nogle af de naturfaglige fag, men det er ikke et krav.
- Har erfaring med undervisning i udskolingen og mod på at føre elever til afgangsprøve.
- Brænder for at kombinere undervisning med socialpædagogisk indsats og forældresamarbejde.
- Vil være en tryg og stabil voksen for elever, der har slået sig på livet og oplevet skuffelser og nederlag.
Du bliver en del af en ambitiøs organisation med høj faglighed, stærkt tværfagligt samarbejde og en nærværende ledelse, der understøtter både faglighed og trivsel.
Hvis du kan se dig selv i denne stilling, så send os din ansøgning hurtigst muligt! Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.
Hverdagen hos os
Du bliver en del af en afdeling med engagerede og hjælpsomme kolleger, som er optagede af både elevernes og hinandens trivsel. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder, hvor alle er ligeværdige, og der er kort vej til sparring med både undervisere, pædagoger, psykologer og ledelse.
Hos os står du ikke alene med de svære situationer. Vi hjælper hinanden, deler erfaringer og finder løsninger i fællesskab. Vi mødes til fælles morgenmøder hver dag og personalemøder hver uge.
Mange af vores elever har oplevet nederlag, skoleskift eller mistrivsel i tidligere skoletilbud. Derfor er relationen ikke noget, der kommer efter undervisningen. Den er en del af forudsætningen for, at undervisningen kan lykkes.
Du skal kunne stå i et klasselokale, hvor planer nogle gange ændrer sig undervejs. Og hvor små faglige fremskridt kan være store personlige sejre.
Samtidig er vi ambitiøse omkring vores undervisning. Vi tror på, at børn og unge med særlige behov har krav på stærke faglige miljøer, tydelige voksne og undervisning med høje forventninger – tilpasset den enkelte elev.


Vi tilbyder
- Et meningsfuldt arbejde, hvor du arbejder tæt og helhedsorienteret med børn og unge
- Tid og rum til den enkelte elev – vi har høj normering og små klasser
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og tæt samarbejde mellem lærere, socialpædagoger, psykologer og ledelse
- En hverdag med både undervisning, relationsarbejde, behandlingsindsats og forældresamarbejde
- Tæt sparring, supervision og fælles refleksion over praksis
- Gode muligheder for efteruddannelse og faglig udvikling
- Grundig onboarding med buddy-ordning, introkursus og diagnosekurser
- Gode ansættelsesforhold med fælles overenskomst med SL
- Morgenmad, frokost, kaffe og sociale arrangementer
Vi har desuden eget kursuscenter og er VISO-leverandør for Socialstyrelsen. Det betyder, at vi løbende udvikler metoder og specialpædagogiske tilgange, og at medarbejdere hos os har gode muligheder for faglig udvikling.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- er uddannet lærer med linjefag i matematik. Det er en fordel, hvis du også kan undervise i de naturfaglige fag
- har erfaring med undervisning i udskolingen og mod på at føre elever til prøver
- er nysgerrig og motiveret for at arbejde med specialpædagogik og behandlingsarbejde som primært fokus
- har stærke relationskompetencer og kan være en tryg og stabil voksen for eleverne
- kan skabe struktur, tydelighed og trygge rammer
- trives i en hverdag, hvor planer nogle gange må tilpasses elevernes behov og dagsform
- har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af fagligheder
- tager ansvar for både egne og afdelingens opgaver og bidrager til fælles trivsel
- er reflekterende omkring egen praksis og har mod på at udvikle den i fællesskab med dine kolleger.
Det er væsentligt, at du har erfaring med og er i stand til at arbejde med en eller begge vores målgrupper: elever med autisme og elever med ADHD/socio-emotionelle vanskeligheder. Notér i din ansøgning, hvis du har en præference for at arbejde med enten vores autisme- eller ADHD-afdeling.
Kørekort er en fordel, men ikke et krav.
Om Skolen Sputnik Greve
Skolen Sputnik Greve er et specialpædagogisk dagbehandlingstilbud for børn og unge fra 4.–10. klasse med autisme, ADHD og socio-emotionelle vanskeligheder.
Vi har både en autismeafdeling og en ADHD-afdeling. De to afdelinger er adskilt og placeret i hver sin ende af vores 2.600 m² store matrikel med lyse lokaler og god plads til både faglig fordybelse og aktiviteter.
Vi arbejder helhedsorienteret med eleverne i et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger og psykologer. Målet er at skabe rammer, hvor eleverne kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt.
Vi holder til på Rådhusholmen 3 i Greve – lige ved siden af Greve station.
👇 Se vores præsentationsvideo for Skolen Sputnik Greve
Praktisk information
📅 Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026 – vi afholder samtaler løbende.
📅 Ansættelse: snarest muligt, senest 1. december 2026.
👉 Notér tydeligt i din ansøgning, hvilke fag du kan undervise i.
Lønnen fastsættes efter kvalifikationer, og stillingen omfattes af Landsoverenskomsten for Private opholdssteder og botilbud m.v. indgået mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Socialpædagogernes Landsforbund. Stillingen er endvidere omfattet af lokalaftale mellem Sputnik og SL.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ledelsen:
📞 Camilla Lagstrøm, cal@skolensputnik.dk, 40 89 85 52
📞 Louise Pedersen, lpe@skolensputnik.dk, 20 61 14 26
Vi glæder os til at høre fra dig! 🙂
