Underviser til indskolingen på Skolen Sputnik Hillerød
Vil du være med til at etablere et nyt AKT-spor for indskolingen på Sputnik Hillerød?
Hos Skolen Sputnik Hillerød søger vi en engageret underviser til vores indskoling, der har lyst til at gøre en forskel for børn, der har brug for en anden vej til læring.
Du bliver en del af en ambitiøs organisation med høj faglighed, stærkt tværfagligt samarbejde og en nærværende ledelse tæt på hverdagen. Vi søger dig, der har lyst til at bringe både din undervisningsfaglighed og dine relationelle kompetencer i spil i arbejdet med vores yngste elever.
Hverdagen hos os
Vi er et velfunderet behandlings- og specialundervisningstilbud, som er i gang med at etablere en ny underafdeling for elever med socio-emotionelle vanskeligheder – elever som kan have en udadreagerende adfærd, når de presses eller er i mistrivsel. Sporet er aktuelt for indskolingen med en forventning om udvidelse til mellemtrinnet over tid. Da det er nyetableret, kan den rette profil få stor mulighed for at være med til at påvirke udviklingen.
Du bliver en del af et tværfagligt miljø, hvor undervisere, socialpædagoger, psykologer og ledelse arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for elevernes trivsel, udvikling og læring.
Mange af vores elever har tidligere oplevet mistrivsel eller svære skoleforløb. Derfor er relationen ikke noget, der kommer efter undervisningen. Den er en vigtig forudsætning for, at undervisningen kan lykkes. I indskolingen arbejder vi med at skabe tryghed, deltagelsesmuligheder og positive erfaringer med at gå i skole.
Du skal kunne stå i et klasselokale, hvor planer nogle gange ændrer sig undervejs. Hvor en elev måske har brug for ro og støtte til at finde balancen, før der er overskud til at deltage i undervisningen. Og hvor små faglige fremskridt kan være store personlige sejre.
Samtidig er vi ambitiøse omkring vores undervisning. Vi tror på, at alle børn har krav på stærke faglige miljøer, tydelige voksne og undervisning med høje forventninger – tilpasset den enkelte elevs forudsætninger og behov.
Hos os går undervisning, socialpædagogik og behandlingsarbejde hånd i hånd. Du får derfor en hverdag, hvor du både arbejder med elevernes faglige udvikling og med de sociale og personlige forudsætninger, der gør læring mulig.
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt arbejde, hvor du arbejder tæt og helhedsorienteret med børn og unge
- Tid og mulighed for at imødekomme den enkelte elevs behov gennem høj voksennormering og små elevgrupper
- Ambitiøse, engagerede og fagligt stærke kolleger
- Et tværfagligt miljø med tæt samarbejde mellem lærere, socialpædagoger, psykologer og ledelse
- En hverdag med både undervisning, relationsarbejde og behandlingsindsats
- Tæt sparring, supervision og fælles refleksion over praksis
- Gode muligheder for efteruddannelse og faglig udvikling
- Kort vej til ledelsen og stor grad af faglig indflydelse
- Grundig onboarding og oplæring
- Gode ansættelsesforhold med fælles overenskomst med SL
- Morgenmad, frokost, kaffe m.m.
Vi har desuden eget kursuscenter og er VISO-leverandør for Socialstyrelsen. Det betyder, at vi løbende udvikler vores metoder og specialpædagogiske tilgange, og at du som medarbejder har gode muligheder for at styrke dine faglige kompetencer.
Om dig
Vi søger en underviser, der brænder for at skabe undervisning, som giver mening for den enkelte elev. Du kan tilrettelægge overskuelige og motiverende undervisningsforløb, men ved også, at vejen til læring ikke altid er den samme for alle børn.
Du har blik for både fællesskabet og den enkelte elev, og du kan skabe en hverdag med struktur, tydelighed og plads til individuelle behov.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet lærer eller har en anden relevant børne- eller pædagogfaglig uddannelse
- Undervisningserfaring inden for dansk eller matematik er en fordel – vi er åbne over for forskellige linjekombinationer, der kan supplere teamet.
- Har lyst til at arbejde med undervisning i indskolingen og med tiden også mellemtrin.
- Er nysgerrig på specialpædagogik og behandlingsarbejde
- Har stærke relationskompetencer og møder børnene med tålmodighed, respekt og tydelige forventninger
- Kan skabe struktur, forudsigelighed og trygge rammer for eleverne
- Er fleksibel og trives i en hverdag, hvor planer nogle gange må tilpasses til elevernes behov og dagsform
- Har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af fagligheder
- Reflekterer over egen praksis og motiveres af faglig udvikling
Kørekort er en fordel, men ikke et krav.
En væsentlig del af arbejdet har fokus på den behandlingsmæssige indsats. Du behøver ikke at kunne det hele fra første dag. Vi sørger for grundig oplæring gennem blandt andet vores buddy-ordning, introkursus, specialpædagogisk efteruddannelse og diagnosekurser.
Om Skolen Sputnik Hillerød
Skolen Sputnik Hillerød er et behandlings- og specialundervisningstilbud for elever i 0.-10. klasse.
Vores tilgang bygger på en integreret indsats, hvor undervisning, socialpædagogik og behandling tænkes sammen og tilpasses elevens individuelle behov.
Vi holder til på Sdr. Jernbane Vej, lige ved Hillerød Station.
Læs mere om Skolen Sputnik Hillerød
👇 Se vores præsentationsvideo for Skolen Sputnik Hillerød
Praktisk information
Ansættelse: 1. januar 2027
Ansøgningsfrist: mandag den 23. november 2026
Samtaler: I slutningen af uge 48
Du må meget gerne notere i din ansøgning, hvilke fag du har erfaring med eller særligt gerne vil undervise i.
Lønnen fastsættes efter kvalifikationer, og stillingen omfattes af Landsoverenskomsten for Private opholdssteder og botilbud m.v. indgået mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Socialpædagogernes Landsforbund. Stillingen er endvidere omfattet af lokalaftale mellem Sputnik og SL.
Har du spørgsmål til stillingen?
Du er velkommen til at kontakte:
Send os din ansøgning og dit CV via vores ansøgningsportal.
- Leder Rasmus Blomgren på 61 66 26 38
- Souschef Emilie Bodholdt på 22 24 62 21
Vi glæder os til at høre fra dig!
