Skolevægring og autisme

Skolevægring og autisme er en udbredt problemstilling med mange bagvedliggende årsager. På denne side forsøger vi at give et overblik over hvor mange børn med autisme, der har skolevægring, hvilke risikofaktorer der har betydning, og hvad man skal være opmærksom på i arbejdet med skolevægring og autisme.

Hvor stammer Sputniks viden om skolevægring og autisme fra?

Sputnik har to skolevægringskonsulenter, som samtidig er VISO-specialister for Socialstyrelsen. Konsulenterne er en del af Socialstyrelsens nationale skolevægringsnetværk, som samler viden og redskaber fra hele landet. Konsulenterne rådgiver i VISO-sager vedr. autisme og skolevægring, laver afdækning af skolevægring under Sputniks Skolevægringspakke og holder kurser i skolevægring.

Hvorfor udvikler børn med autisme skolevægring?

Vi har samlet viden fra rapporter, forskning og egne erfaringer og derudfra lavet en oversigt over de væsentligste risikofaktorer, som har betydning i forløb med skolevægring og autisme. Der er tale om en kompleksitet af årsager, og én årsag alene vil sjældent gøre udslaget.

Klik på billedet for at hente oversigten ned som pdf (åbner i ny fane):

Skolevægring autisme

Hvad skal vi være opmærksomme på?

Det er et langt, sejt træk at bryde en skolevægringstilstand for børn med autisme og angst. En grundig afdækning af de faktorer, der udløser skolevægring for barnet, er altid det første skridt.

Se Sputniks tilbud om afdækning af skolevægring

Herudover skal vi være opmærksomme på, at jo længere tid skolevægringen har stået på, jo længere tid tager det for barnet at komme sig. Jo ældre barnet bliver, jo vanskeligere bliver det desuden at bryde med vægringsproblematikken.

Anbefalinger om autisme og skoleværing – til fagfolk

  • Lav en skolevægringspolitik. Kommuner/skoler bør udarbejde en skolevægringspolitik, ligesom man fx har mobbepolitikker. Politikken kan fx omfatte:
    • Hvordan forebygges skolevægring?
    • Hvordan indhentes data om mønstre i fravær?
    • Hvordan tager man fat om problematikken både tidligt og sent i forløbet?
    • Hvem har ansvaret for at initiere handling?
    • Hvordan vil man inddrage forældre og barnet selv?
  • Overvej en skolevægringskonsulent. Kommuner/skoler bør overveje at have en skolevægringskonsulent, der har specialiseret viden om skolevægring. Skolevægringskonsulenten kan have til ansvar at samle netværk, koordinere indsatsen og tilføre viden. En skolevægringskonsulent kan eksempelvis være en foranstaltning i PPR og kan tilkobles konkrete forløb.
  • Saml data til tidlig opsporing. Det vigtigste redskab i tidlig opsporing er at indsamle data systematisk: registrere fravær på lektionsniveau, kigge efter mønstre i fraværet og sammenfatte det med, hvad forældrene registrerer derhjemme, så man får et helt billede.
  • Lyt til forældrene. I mange skolevægringssager er forældresamarbejdet svært. Har I lyttet grundigt nok til, hvad forældrene oplever? Ved I, hvordan situationen er derhjemme, eller har I kun en forestilling om det? Har I husket at inddrage både forældrene og barnet selv i de beslutninger, der træffes?
  • Sørg for, at den relevante autismeviden er til stede. Autisme er en livslang udviklingsforstyrrelse, og der er behov for specialiseret viden hos personalet for at tilrettelægge den rigtige indsats. Det er bl.a. vigtigt, at støtteniveauet fastholdes, at indsatsen stilladseres (zonen for nærmeste udvikling), og at man arbejder struktureret med at forberede overgange til kommende tilbud – skru op for autisme-pædagogik før, under og efter skift.

Anbefalinger om autisme og skolevægring – til forældre

  • Få netværket til bordet. Mange forældre oplever at slås med dette I mange år, og det kræver kræfter og ressourcer at insistere. Men al erfaring og forskning viser, at skolevægring skal løses som fællesskabsanliggende, hvor alle i netværket arbejder på samme løsning.
  • Lav data over dit barns mønstre. En måde at hjælpe skolen eller kommunen med at opspore mønstre i fravær er at hjælpe dem med en systematik over dit barns adfærd. På den måde taler du ikke ud fra en ’følelse’ eller ’oplevelse’ (som kan være meget reel!), men mere faktabaseret. En anbefaling er at registrere hver dag i en måned på tre parametre:
    • Hvordan er dit barn at få op om morgenen?
    • Hvordan er dit barn at få afsted i skole?
    • Hvordan har dit barn det, når han/hun kommer hjem fra skole. Mange børn med skolevægring og autisme har det svært i netop disse situationer.
  • Hvilke fortællinger knytter sig til barnet? Når et barn med autisme og skolevægring har det svært, kan der opstå uhensigtsmæssige fortællinger om, hvad der ligger bag den adfærd, som barnet udviser. Sætninger som ”han vil kun bestemme selv”, ”hun gider ingenting”, ”han giver op alt for let” skal vi udfordre.
    Hvilke fortællinger har læreren/skolen? Hvilke fortællinger har du selv som forælder om dit barn? Hvilke fortællinger har barnet om sig selv? Negative fortællinger kan ofte blive styrende for udviklingen i en skolevægringssag.
    En sætning, der af og til bruges er, ”Det er når vi rammer metodeloftet, at vi begynder at pege fingre af hinanden.” Forstået sådan, at når vi bliver frustrerede og ikke mere ved, hvad vi skal gøre, begynder vi at placere skyld.

skolevaegring autisme

Skolevægring hos børn med autisme og angst

Børn med autisme har en øget risiko for at udvikle skolevægring. Et norsk studie fra 2017 viser, at ca. 40 % af børn med autisme udviste skolevægringsadfærd i den almindelige folkeskole.

Autismeforeningen anslår ligeledes, at hvert tredje barn med autisme har bekymrende skolefravær.

En oversigt fra Socialstyrelsen (2016) viser, hvordan fraværet fordeler sig for børn og unge med autisme og angst. Tallene viser:

  • børn uden autisme har 5,5 % fravær.
  • børn med autisme har 9,7 % fravær. .
  • børn med autisme og angst har 17,5 % fravær.

Se mere hos Socialstyrelsen: Børn med autisme og skolevægring (2016)

Herudover ved vi fra vores arbejde som VISO-specialister for Socialstyrelsen, at antallet af skolevægringssager er tæt på fordoblet fra 2018-2019 (VISO’s årsrapport 2019). Der er således kommet et øget fokus på problematisk skolefravær og skolevægring i kombination med særligt autisme og angst, men også blandt udsatte børn og unge.

Rådgivning om skolevægring og autisme

Sputnik har forskellige tilbud vedr. skolevægring og autisme. Vi tilbyder afdækning af skolevægring til kommuner, kurser i skolevægring til fagfolk samt familierådgivning til forældre og andre pårørende.

Kontakt os for hjælp til skolevægring

Ring eller skriv til os, hvis du vil høre mere eller have hjælp til skolevægring.

Behandling af skolevægring - kontakt

Lars Wagner
Visitationsansvarlig
Tlf. 51 78 46 26
Mail: LWA@skolensputnik.dk

Kontakt os

Ring eller skriv til os, hvis du vil høre mere eller have hjælp til skolevægring.

Lars Wagner

Tlf.: 51 78 46 26

LWA@skolensputnik.dk

Nyhedsbrev

Få nyt fra Sputnik i din indbakke.

Ved tilmelding får du også mulighed for at købe Sputniks Redskabskatalog til -20%.

Tilmeld nyhedsbrev