Hvad er skolevægring?

Skolevægring kan beskrives som et ufrivilligt, vedvarende fravær fra skole. Skolevægring kan opstå, når et barn oplever ubehag ved at skulle i skole, og barnet begynder at blive hjemme for at undgå det ubehag.

Når man spørger “Hvad er skolevægring?”, er det vigtigt at blive klog på, hvad det er for et oplevet ubehag, som barnet ikke kan magte.

Skolevægring, bekymrende skolefravær og ufrivilligt skolefravær

• Skolevægring er det oprindelige begreb og blev historisk benyttet til at karakterisere de tilstande, som var mest alvorlige eller vidtrækkende.
• Bekymrende skolefravær har i stigende grad erstattet begrebet skolevægring, fordi man ønskede at komme væk fra ‘vægring’ som begreb, da det kan have karakter af et aktivt valg fra barnets side, hvilket der naturligvis ikke er tale om. Herudover ønskede man at opspore problematikken tidligere og begyndte at kigge efter mønstre i bekymrende fravær.
• Ufrivilligt skolefravær vinder indpas i disse år for at lægge yderligere vægt på, at barnet ville komme i skole, hvis han/hun kunne.

Socialstyrelsens definition på skolevægring

I rapporten “Børn med autisme og skolevægring” benytter Socialstyrelsen desuden denne definition på skolevægring:

“Skolevægring defineres som perioder af længere varighed, hvor barnet med autisme sjældent eller aldrig kommer i skole, og ikke har kontakt eller interaktion med andre end den nærmeste familie.”

Skolevægring som fællesskabsanliggende

Hos Socialstyrelsen defineres skolevægring desuden som et fællesskabsanliggende. Det vil sige, at skolen, familien og netværket skal trække i samme retning for at lykkes med at skabe trivsel og øget skolegang i barnets liv igen. Det kan lyde banalt, men er noget af det, der ofte går galt, når skolevægring ikke opdages hurtigt nok eller håndteres forkert. Svaret på spørgsmålet “Hvad er skolevægring?” eller måske snarere, “Hvordan skal man gå til skolevægring?” kan derfor også være: (som) et fællesskabsanliggende.

Hvor mange børn har skolevægring eller bekymrende skolefravær?

Der er forskellige tal for, hvor mange børn og unge, der oplever skolevægring eller bekymrende skolefravær.

• I skoleåret 2023-2024 havde ca. 25.000 elever et årligt fravær svarende til 40 skoledage eller mere.
  Det svarer til at 5 % af eleverne havde 20 % fravær.
• Tallet er steget markant fra skoleåret 2017/2018, hvor tallet var 3 % / 17.000 elever.
• Tidligere opgjorde man bekymrende skolefravær som antallet af børn og unge, som havde mere end 10 % fravær. Det gælder for over 100.000 børn.

Konsekvenser af skolefravær og viden hos fagpersoner

• “…elever med højt fravær har øget risiko for bl.a. uddannelsesfrafald, arbejdsløshed, psykiske problematikker samt ungdomskriminalitet.”
• I 2024 blev der udbetalt ca. 2,5 mia. i tabt arbejdsfortjeneste. Antallet af personer, som modtager tabt arbejdsfortjeneste er steget fra 13.483 i 2014 til 17.975 i 2024.
• VIVE har gennemført en undersøgelse blandt lærere, hvor 30 % angiver, at de i mindre grad har kompetencer til at imødekomme et støttebehov i forbindelse med at fastholde skolegang. 43 % svarer i nogen grad.
• “Tal for Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 67% af de adspurgte lærere i 2024 vurderer, at der er elever i deres klasse, som ikke får den specialpædagogiske støtte, de har behov for, svarende til 8,4% af eleverne.”

Bekymrende skolefravær og skolevægring hos børn og unge med autisme og angst

Socialstyrelsen har i 2016 lavet en oversigt over, hvordan fraværet ser ud for børn og unge med autisme og angst. De viser for skoleåret 2015/2016:

• børn uden autisme har 5,5 % fravær.
• børn med autisme har 9,7 % fravær.
• børn med autisme og angst har 17,5 % fravær.

Tallene siger ikke i sig selv noget om, hvad skolevægring er, eller hvor mange børn, der har skolevægring. Men det fortæller om et bekymrende højt skolefravær, der uden den rette indsats, kan udvikle sig til skolevægring.

Socialstyrelsens rådgivningsorgan VISO oplyser desuden, at 60 % af alle VISO-sager vedr. børn med autisme, også rummede en skolevægringsproblematik (2019).

Er tallet i stigning?

VISO udgiver hvert år en rapport, der viser, hvilke henvendelser de har fået i det foregående år.
VISO’s årsrapport for 2019 viser næsten en fordobling i antallet af skolevægringssager fra 2018-2019.

Det er dog ikke nødvendigvis et udtryk for en stigning i skolevægring, men kan også være udtryk for en stigende opmærksomhed på skolevægring og skolefravær.

Lav en skolevægringspolitik

I Sputnik mener vi, at alle skoler bør have en politik for bekymrende skolefravær, ligesom man fx har en mobbepolitik. De fælles retningslinjer sikrer, at personalet har viden om bekymrende skolefravær, at man har en fast procedure til at koordinere indsatsen, at tegn på skolevægring og bekymrende skolefravær opdages i tide, og at både børn og forældre inddrages.

Heldigvis behøver du ikke starte fra bunden. Vi har lavet et oplæg til en skolevægringspolitik, som din skole er velkommen til at kopiere eller lade sig inspirere af.

Litteratur om skolevægring

Du kan læse mere om, hvad skolevægring er. Der er udgivet en del rapporter og bøger om skolevægring. Her kan du få et overblik over nogle af de vigtigste og se forskellige skolevægrings-definitioner:

• National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende skolefravær, UVM, 2025
• Skolens tomme stole – rapport om skolefravær, Børns Vilkår og Egmontfonden, 2020
• Børn med autisme og skolevægring, Socialstyrelsen:, 2016
• Jeg vil ikke i skole, Anne Vibeke Fleischer, DPF, 2018
• Problematisk skolefravær og skolevægring, Metodecentret 2017
• Retten til uddannelse, Institut for menneskerettigheder, 2017
• Løsningernes kompleksitet, Master af Anja Engel, 2020 (ikke tilgængelig online)

Vil du vide mere om skolevægring?

Få en professionel afdækning og rådgivning om, hvad der er på spil, når et konkret barn eller ung ikke kommer i skole.