Vejledning til forældre om praktik, fritidsjob og fritidsaktiviteter
I Skolen Sputnik ved vi, at praktik og fritidsjob øger chancen for at få en ungdomsuddannelse og komme i beskæftigelse. Derfor har vi et særligt fokus på vejledning, praktik, uddannelse og fritidsjob, ligesom vi også har fokus på at tilvejebringe fritidsaktiviteter med henblik på at øge livskvaliteten for Sputniks børn og unge.
Forældre i Sputnik er derfor altid velkomne til at kontakte Anne Berglund, som er Sputniks leder for uddannelses- og virksomhedspraktik, fritidsjob samt fritidsliv. Annes opgave er at sikre eleverne et grundigt kendskab til uddannelse og job, afprøvning i praktikforløb, virksomhedsbesøg og fritidsliv.
Som forælder kan du få råd, vejledning og hjælp hos Anne i forbindelse med virksomhedsbesøg, praktik, fritidsjob og fritidsaktiviteter for dit barn.
Forældre kan altid maile eller ringe til Anne. Der kan også altid aftales et møde mellem forældre, den unge og Anne, hvor I taler om ønsker, muligheder og afklaring – eventuelt med deltagelse fra en underviser.
Kontakt Anne
Anne Berglund
Leder for uddannelses- og virksomhedspraktik, fritidsjob samt fritidsliv
Tlf. 41 78 31 31
Mail: ANB@skolensputnik.dk
Om Anne
Anne er uddannet skolelærer samt uddannelses- og erhvervsvejleder. Hun har 20 års erfaring som vejleder, hvor hun med stor succes har hjulpet udsatte børn og unge på Nørrebro i uddannelse og arbejde.
Derudover har hun været skoleleder, arbejdet som konsulent ved Integrationsministeriet og etableret en skole for flygtningebørn gennem Røde Kors.
I sin nuværende rolle udgør Anne en brobyggerfunktion mellem eleverne, uddannelsessystemet, erhvervsliv og fritidsforeninger. Hun er børnene og de unges ’advokat’ kan man sige, der lytter til deres interesser og drømme og åbner nogle døre til lokale virksomheder og fritidsforeninger.