
Det gode relationsarbejde er et middel til at skabe varige forandringer og udvikling hos de børn, unge og voksne, som vi har en pædagogisk relation til. Relationsdannelse kræver derfor faglighed.
Relationsdannelse bliver ofte synonymt med intuition, nærvær og empati, men først, når vi får et fagligt sprog for relationsarbejdet, kan vi arbejde med professionel identitet. Så får vi mulighed for at metodegøre vores arbejde og benytte:
- Mentaliserende intuition
- Professionel empati og
- Fagligt nærvær
Vi vender tilbage til mentaliseringsbegrebet, men først skal vi se nærmere på positionering, som et bud på en fagliggørelse af relationsdannelse:
Hvad er positionering?
Positionering er et centralt begreb i pædagogisk praksis, der handler om, hvordan vi som professionelle placerer os selv og andre i relationelle og sociale interaktioner.
Begrebet udspringer af socialkonstruktionismen, og positionering kan forstås både som en bevidst strategi og som en ubevidst handling. Bevidst positionering kan for eksempel være at vælge en anerkendende tilgang, hvor barnet mødes med åbenhed og respekt for dets perspektiv. Ubevidst positionering kan derimod ske gennem de implicitte signaler, vi sender via vores kropssprog, tonefald eller ordvalg. Begge former for positionering påvirker relationsdannelsen og udviklingen hos målgruppen.
De 3 P’er
En meget anvendt og praksisnær positioneringsmodel er de 3 P’er, som afgrænser det private, personlige og professionelle domæne.
Modellen hjælper med at adskille og balancere de forskellige aspekter af relationsdannelsen, så relationen forbliver professionel og tryg.
- Privat: Den private del af en lærer eller pædagogs liv omfatter det, der er helt personligt og kun deles med de nærmeste – såsom familie, venner og private følelser eller oplevelser. I det pædagogiske arbejde bør det private som hovedregel holdes uden for relationen, da det ikke tjener barnets/borgerens behov og kan skabe uklare grænser.
- Personlig: Den personlige dimension er derimod en vigtig del af relationsdannelsen. Det handler om at bringe sig selv i spil på en fagligt nærværende måde. Det kan fx være ved at dele relevante erfaringer eller spejle følelser i en kontrolleret og bevidst form, der støtter relationen og barnets/borgerens udvikling.
- Professionel: Den professionelle dimension er kernen i pædagogisk arbejde og relationsdannelse og indebærer at agere med faglighed, etik og refleksion. Den professionelle position kræver, at vi konstant vurderer, hvordan vores handlinger og grænser påvirker relationen. Det indebærer også at være opmærksom på magtbalancer og barnets/borgerens perspektiv.
De 3 P’er hjælper pædagogisk personale med at navigere mellem at være nærværende uden at overskride grænser eller blive for personligt involveret. Vi kan dermed arbejde med en relationsdannelse, som er intentionel – altså bevidst om, hvad vi bringer i spil og hvorfor.
Epistemisk tillid som fundament for relationsdannelse
Epistemisk tillid er den tillid, som vi har til andre mennesker, institutioner og systemer. Den epistemiske tillid i Danmark er generelt høj, men børn og unge i udsatte positioner, som har oplevet mange svigt, er læderede på deres epistemiske tillid og møder ofte omverdenen med en vis varsomhed. Epistemisk tillid er derfor også nært forbundet med tilknytningsmønstre.
Relationsdannelse har som formål at (gen)opbygge eller styrke barnets/borgerens epistemiske tillid som grobund for bedre trivsel og udvikling.
Eksempelvis kan en elev, der oplever, at en lærer er oprigtigt interesseret i deres perspektiv og trivsel, være mere åben for at tage imod feedback og engagere sig i læringsprocessen.
Relationsdannelse spiller således en afgørende rolle i at etablere epistemisk tillid. Når vi arbejder bevidst med at skabe trygge og støttende relationer, giver det ikke kun børnene/borgerne en oplevelse af at blive set og forstået, men fremmer også deres evne til at modtage og integrere ny viden. På denne måde er epistemisk tillid en central forudsætning for læring og udvikling, som understøttes af professionel relationsdannelse.
Relationen er midlet, ikke målet
Relationsdannelse er derfor altid midlet og aldrig målet i sig selv. Det bliver aldrig godt nok kun at have en god relation, når vi har et professionelt forhold til et andet menneske. Men det er et vigtigt sted at starte for at kunne løse den opgave, vi er stillet. Relationsarbejdet er det kul, som vi smider på maskinen, for at den kan køre. Den tillidsfulde relationsdannelse viser vejen mod udvikling og nye horisonter for dem, som vi arbejder med.
Relationsdannelse får dermed to vigtige funktioner:
- At kompensere barnet/borgeren for det, der er svært.
- At understøtte barnet/borgeren i det, der skal læres.
Relationsarbejde i Skolen Sputnik
Når et barn starter i Sputnik, får han eller hun tilknyttet en Fokusvoksen, som har ansvar for barnets behandlingsindsats og det tætte forældresamarbejde. Fokusvoksen er en tryg relation, som kan skabe grobund for elevens udvikling.
Herudover hjælper vi eleverne til at danne relationer til jævnaldrende og arbejder med ingredienser som gensidighed, loyalitet over for aftaler og mentalisering.
Mentaliserende intuition
Indledningsvist pegede vi på mentaliseringsevnen som en vigtig grundpille i relationsdannelse. Mentalisering er evnen til at se den anden indefra og sig selv både indefra og udefra.
Når vi taler om relationsdannelse og positionering, bringer vi den mentaliseringskompetence i spil, som handler om at se sig selv udefra: Hvilken effekt har det, som jeg gør, på barnet/borgeren? Hvor kan jeg stille mig i stedet for, for at det får en anden effekt?
I pædagogisk arbejde er vi afhængige af selv at have en stærk mentaliseringsevne for at kunne understøtte mentaliseringsevnen hos målgruppen. Forskellen på at have en god intuition og en god mentaliseringsevne er, at der i den mentaliserende intuition er plads til at tage fejl og blive klogere. Det er der, fordi den mentaliserende tilgang er et fælles, fagligt anliggende for en personalegruppe, mens intuition kommer fra det private domæne og ikke kan diskuteres eller udfordres.
Lad os sammen insistere på at beholde relationsdannelse på den faglige banehalvdel, hvor vi kan reflektere over vores pædagogiske valg og får fælles sprog for, hvad vi vil med relationsarbejdet – til barnets og borgerens bedste.
Andre perspektiver på relationsdannelse
- Louise Klinge skrev i 2017 en ph.d.-afhandling om Lærerens relationskompetence og koblede dermed som én af de første relationsdannelsen til faglige kompetencer.
- I en artikel hos Socialpædagogerne understreger vores VISO-kollega Marie Louise Stochholm, hvorfor Relationsarbejde ER fagligt.
Mere viden fra Skolen Sputnik
Toolbox med pædagogiske redskaber
Vi har samlet 32 specialpædagogiske redskaber i en praktisk toolbox.
Hvert redskab har et postkort-format med illustrationer og kan bruges direkte i relationsarbejdet som lærer, pædagog, vejleder eller lignende.
Kontakt os
Lars Wagner
Visitationsansvarlig
Kontakt vedr. indskrivning af børn i Skolen Sputnik
Mobil: 51 78 46 26
Mail: LWA@skolensputnik.dk
Lene Holst Holmgård
Kursus- og kommunikationsdirektør.
Kontakt vedr. kurser om relationsarbejde, positionering og mentalisering.
Mobil: 41 78 31 01
Mail: LHO@skolensputnik.dk
Gunnar Dehn
Pædagogisk konsulent og VISO-specialist i Kursuscenter Sputnik.
Underviser bl.a. på kurser om relationsdannelse, bekymrende skolefravær, kravundgående adfærd og på forældrekurser.
Mobil: 22 98 68 64
Mail: GDE@skolensputnik.dk
Anders Guldagger
Pædagogisk konsulent og VISO-specialist i Kursuscenter Sputnik.
Underviser bl.a. på kurser om relationsdannelse, autisme og mentalisering.
Mobil: 22 84 88 90
Mail: AGU@skolensputnik.dk