Hvorfor fremstår børn og unge med autisme velfungerende i én kontekst, men brænder sammen i en anden? Maskering er et begreb, som har vundet indpas over de seneste år, og vi vil her folde definitioner, viden og konsekvenser ud.
Af autoriseret psykolog Anders Rane Kaalund-Brok og leder Lene Holst Holmgård.
Definition af maskering
Maskering er en strategi, som ofte bruges af mennesker med autisme til at ændre eller skjule personlighedstræk og udtalte autistiske træk for bedre at passe ind eller blive betragtet som neurotypisk*.
Ved at maskere minimeres synligheden af autismen i sociale situationer. Maskering kan dermed både ses som en tillært social kompetence, men også som en uhensigtsmæssig copingstrategi, der undertrykker det naturlige selv. Maskering er derfor slidsomt og kan medføre belastningsreaktioner.
*Neurotypisk = med en typisk hjerne, ofte brugt som fællesbetegnelse om mennesker uden neuropsykiatriske diagnoser.
Hvem bruger maskering?
Vi kan alle sammen genkende oplevelsen af at ’tage en maske på’, være en anden udgave af os selv eller at fremstille vores pæne sider. Det kan være i jobsamtaler, på første date eller til netværksmøder. Det kan ses som en form for maskering eller kamouflage.
For mennesker med neurotypiske hjerner er opgaven ofte mindre krævende og har mere karakter af imagepleje. Vi bruger social adfærd (bevidst eller ubevidst) til at opnå sociale fordele og give et godt indtryk, men oplever ikke et grundlæggende mismatch mellem egen personlighed og kravene fra det omkringliggende samfund.
For mennesker med autisme er maskering ofte en bevidst proces og ofte anstrengende. Maskeringen udfordrer ens identitet, da man i maskeringen ikke kan være sig selv.
Maskering hos piger og kvinder
Maskering er først opdaget hos piger og kvinder som en måde at kompensere for de vanskeligheder i sociale sammenhæng, som deres autisme gav dem. Det er velkendt, at evnen til maskering og kamouflage kan få piger med autisme til at være under radaren, så deres grundlæggende vanskeligheder med bund i autismen ikke bliver opdaget.
Maskering og kamouflage
Indtil nu har vi brugt ordene ”maskering” og ”kamouflage” synonymt i artiklen. Maskering er blevet det mest udbredte ord i dansk sammenhæng, men i forskningslitteraturen er maskering (på engelsk: masking) et underbegreb til kamouflage, og vi vil derfor kort udbrede forskellen:
Kamouflage inddeles i tre modaliteter:
- Assimilation: At falde ind ubemærket blandt andre. En måde at gemme mindre attraktive træk og adfærd. Assimilation er forbundet med sikkerhed, fordi børn, der er anderledes, desværre ofte er mere udsat for mobning og vold.
- Kompensation: At lære sig selv om social adfærd og gøre brug af det i sociale situationer. Det kan fx være at kopiere adfærd fra film og tv, at udvikle guidelines for smalltalk eller regler om altid at stille et vist antal spørgsmål til andre.
- Maskering: At skjule sine autistiske karakteristika og udvikle forskellige personligheder. En adfærd, der adskiller sig fra vedkommendes ”sande” eller automatiske adfærd. Det kan fx være at nedtone eller helt undgå selvstimulerende eller beroligende adfærd, hvis den ikke er socialt accepteret.
”I don’t think I´ll ever stop wearing the mask. It´s a defence mechanism really.
It´s easier to have people your friendly with, than taking the mask off and revealing the real broken you” (4)
– Citat fra person med autisme, der bruger maskering
Forskning om maskering og autisme
Der findes i dag ingen systematiske studier, der kortlægger maskering hos mennesker med autisme.
Et forskningshold (Cook et al. 2021, University college London) har dog i 2021 lavet en metaanalyse, der viser følgende kerneresultater:
- Voksne med selvrapporterede autistiske træk kamouflerer mere end kontrolgruppen
- Der er kønsforskelle inden for maskering og kamouflering.
- Højere selvrapporteret kamouflage er forbundet med dårligere helbredstilstande.
Med andre ord er der i forskningen indikationer på, at maskering er udbredt blandt mennesker med autisme, og ydermere at maskeringen har tydelige konsekvenser. Meget tyder på, at maskering og kamouflage bruges mest af piger og kvinder.
Konsekvenser af maskering
På Sputniks dagbehandlingstilbud ser vi hver dag konsekvenserne af maskering hos børn og unge med autisme. Fra både forskning og egne erfaringer kan vi se følgende konsekvenser af maskering:
- En del, særligt unge piger, bliver udredt for sent eller får ikke den rette hjælp, fordi de fremstår mere velfungerende i mødet med psykiatrien, end de reelt er.
- Maskering medfører ofte belastningsreaktioner i form af udtalt stress og angst. Herunder angst for, at det ikke er lykkedes og tanker om andres respons, som kan ligne socialangst.
- Maskering er udmattende og kræver tid og kræfter både før og efter en given social interaktion.
- Oplevelsen af ikke at kunne være sit sande jeg giver udfordringer i forhold til identitet og selvforståelse.
- Maskering kan udfordre kommunikation og samarbejde mellem skole og hjem, fordi der kan være stor forskel på barnets udtryk i de to arenaer.
Oplæg om maskering
Vil du og dine kolleger være klogere på maskering og autisme?
Kontakt os for et uforpligtende tilbud på et oplæg.
Leder af Kursuscenter Sputnik
Lene Holst Holmgård
LHO@skolensputnik.dk, tlf. 41 78 31 01.
Vi plejer at sætte 2-3 timer af til et oplæg om maskering. Hvis I ønsker en hel kursusdag, kan det kombineres med andre temaer, fx PDA/kravundgående adfærd eller autisme og angst.
Webinar om maskering
2 timer
Vi tilbyder webinarer om maskering og autisme for hhv. fagfolk og forældre/pårørende.
Litteratur
- Cage, E & Troxell-Whitman, Z: “Understanding the reasons, Contexts and Costs og Camouflaging for Autistic Adults” Journal of Autism and Developmental Disorders, 2019
- Cook, et al. “Camouflaging in autism: A systematic review” 2021,– London University College not published
- Hull, et al. “Development and Validation of the camouflaging Autistic Traits Qustionnaire (CAT-Q),” Journal of Autism and Developmental Disorders, 2019
- Hull et al. “Putting on My Best Normal”: Social Camouflaging in Adults with Autism Spectrum Conditions, Journal of Autism and Developmental Disorders, 2017
