Skolen Sputnik Greve

Skolen Sputnik i Greve tilbyder dagbehandling til børn og unge på mellemtrinnet og i udskolingen. Denne del af ydelsen er for elever med autismespektrumforstyrrelser – ofte i kombination med andre diagnoser fx angst, OCD og øvrige psykiatrinære udfordringer, herunder depression, bipolar lidelse, borderline, Tourette, spiseforstyrrelse og selvskade. Flere af eleverne kommer med  skolevægringsproblematikker og bekymrende skolefravær.

Vi arbejder med udgangspunkt i nyeste forskning om autisme, angst og skolevægring og kombinerer pædagogisk og psykologisk behandling med nye digitale teknologier. Vi er skole og behandlingstilbud for børn med autisme eller lignende støttebehov.

Se også tilbud i Greve vedr. socio-emotionelle forstyrrelser og ADHD

Hvad kan Sputniks dagbehandling i Greve tilbyde

  • Høj faglighed med særlig ekspertise inden for autisme, angst, psykisk sårbarhed og skolevægring.
  • En integreret indsats mellem undervisning, socialpædagogik og behandling.
  • Familiebehandling som en del af ydelsen og faste forældrekurser i autisme, mentalisering og skolevægring. Hen over året tilbyder vi forældreaftner hvor vi i familiegrupper arbejder med en flerfamilieterapeutisk indsats.
  • Skolen har egen psykolog, der opkvalificerer det pædagogiske personale, validerer behandlingsindsatsen og ved behov tilbyder observation, samtaleforløb m.m.
  • Mulighed for at trække på organisationens VISO-specialister og øvrige psykologkorps, fx i vanskelige skolevægringssager.
  • Stærkt forankret metode og tilgang, herunder fast efteruddannelsesplan for alt personale med grund- og fortsætterkursus i autisme samt 1-årig systemisk-narrativ efteruddannelse.
  • Fuld fagrække og individuelle undervisningsplaner i alle fag. Vi arbejder som udgangspunkt mod, at eleverne føres til Folkeskolens Afgangsprøve (FP9) i alle prøvefag.
  • Gode resultater fra både undervisningstilsyn og socialtilsyn på behandlingsindsatsen.
  • Mulighed for praktik og fritidsjob. Sputnik har egen praktik- og fritidsvejleder, og vi er en del af projektet ”Mit første job”, der støtter socialt udsatte unge til at få praktisk joberfaring.

Søger du en autismeskole i Greve med stærk skole- og behandlingsfaglighed, glæder vi os til at høre fra dig.

Skolens faciliteter Autisme skole greve

Vi har 1400 m2 i lyse og rummelige lokaler med mange, fleksible muligheder for at indrette læringsmiljøer for eleverne.

Skolens autismeafdeling ligger på Rådhusholmen 3, lige ved siden af Greve Station.

Vi deler lokaler med VUC og bor lige ved siden af Greve 10. klassecenter samt tæt på svømmehal og indkøbsmuligheder.

Kontakt vedr. autismetilbud i Greve

  • Indskrivning til dagbehandling i Greve: Lars Wagner 51 78 46 26
  • Daglig leder, autisme dagbehandling: Milan Mortensen 22 84 88 35

Læs evt. om visitationsproceduren

Hvordan er det at være elev på Skolen Sputnik Greve?

Sebastian, nu tidligere elev, beretter om hvilken betydning det har haft for ham at gå i Sputniks dagbehandling i Greve:

Billeder fra dagbehandlingsskolen i Greve

Andre lignende autismeskoler og dagbehandlingstilbud

Kontakt os i Greve

Daglig leder Milan Mortensen

Tlf.: 22 84 88 35

mim@skolensputnik.dk

Visitationsansvarlig Lars Wagner

Tlf.: 51 78 46 26

LWA@skolensputnik.dk

Nyhedsbrev

Få nyt fra Sputnik i din indbakke.

Ved tilmelding får du 25 % på
Sputniks Redskabskatalog.

Tilmeld nyhedsbrev