Skolen Sputnik København V (6.-10. klasse)

Vi bor på Tøndergade 14-16, 1752 København V.

Sputniks afdeling på Vesterbro er for elever fra 6.-10. klasse med særlige behov og psykisk sårbarhed inden for psykiatrifeltet: autismespektrumforstyrrelser, angst, OCD og lignende.​

Det er en rolig elevgruppe, som har brug for tryghed og forudsigelighed for at kunne udvikle sig. Vi tilbyder et mobbefrit miljø med ro og plads til at lære.

Afdelingen er særligt specialiseret i angstbehandling og skolevægring.

Vi tilbyder:

  • en integreret indsats mellem undervisning, specialpædagogik og behandling
  • afklaring af egne forcer og udfordringer, herunder psykoedukation og mestringsstrategier til livet
  • afklaring af uddannelse og erhvervsretning
  • praktik og fritidsjob. Vi er en del af sammenslutningen ”Mit 1. job”, hvorigennem vi tilrettelægger fritidsjob internt på skolen og eksternt i det lokale erhvervsliv.
  • fuld fagrække. Udover dette tilbyder vi også kreative fag (fx musik og billedkunst), håndværksfag (fx motorlære, murer, tømrer, elektriker) samt IT-fag (fx kodning, hardware-værksted, smart device-produktion).
  • e-sport med eget hold og maskiner i huset. Desuden har vi et inklusionssamarbejde med en lokal e-sports forening.
  • mulighed for 10. klasse (du kan læse mere om vores 10.-klassetilbud nederst på denne side).

Dagligdag og metoder

Eleverne modtager undervisning i de fag, som svarer til deres klassetrin. Al undervisning er individuelt tilrettelagt og tager udgangspunkt i elevens faglige ståsted samt sociale og personlige udfordringer.

Relationspædagogik er vores metodiske omdrejningspunkt. Det betyder, at vi er omhyggelige med at opbygge relationer til eleverne med det formål at give motivation til at møde i skole, tage imod læring og genfinde troen på sig selv.

Læs evt. mere om relationspædagogik og integreret indsats.

Forældresamarbejde og familiebehandling

Vi tilbyder et stærkt forældresamarbejde med ​tæt opfølgning på barnets/den unges udvikling i skolen. Du kan læse mere om Skolen Sputniks generelle forældresamarbejde her.

Seks gange om året er der desuden mulighed for at deltage i forældregruppeaftener for forældre til elever på Sputnik Vesterbro. Det er et fortroligt rum, hvor man har mulighed for at finde et fællesskab om det at have et barn med særlige behov.

Læs evt. om konceptet for forældregrupperne, som er startet i samarbejde med familieterapeut Tommy Hjordt.

Herudover er der mulighed for løbende familiebehandlingssamtaler.

Hvor bor vi?

​Afdelingen ligger på Tøndergade 14-16 på Vesterbro, tæt på grønne områder og med godt udgangspunkt for ture og brobygnings-aktiviteter. Der er adgang til bus, S-tog samt metroen ved Enghave Plads. Vores elever kommer fra hele København og mange forskellige omegnskommuner.

Læs mere om dagligdag, mad m.m. på Sputniks skoler

Skolens faciliteter

Vi har godt 1000 m2 og er naturligt opdelt i afdelinger efter klassetrin.

​Vi har:

  • klasselokaler med moderne it-udstyr, der kan rumme 12-14 elever, som bliver brugt til fællesundervisning
  • mindre klasserum til 2-4 elever.
  • et læseværksted, hvor vi arbejder med læseløft for de elever, som har store læsevanskeligheder.
  • et hyggeligt fælleskøkken, hvor vi spiser morgenmad sammen, og der kan laves mad som en del af undervisningen. Frokost spiser vi i kantinen, hvor der er mulighed for faste pladser, og ellers kan der laves individuelle aftaler.
  • et lille musiklokale.
  • mulighed for fælles pauseaktiviteter, f.eks. bordfodbold, billard, tv med spillekonsol, kort- og brætspil.

Klasserummene er sammensat ud fra elevernes klasse og niveau, samt hvilke yderligere behov eleverne hver især har i forhold til ro, afskærmning, sociale ressourcer og evne til at arbejde selvstændigt.

Kontakt

Ved spørgsmål om visitation, kontakt visitationsansvarlig Lars Wagner 51 78 46 26

Tilsyn

Kontakt os

Afdelingsledere

Milan Mortensen og Anders Guldagger

22 84 88 35 / MIM@skolensputnik.dk

22 84 88 90 / AGU@skolensputnik.dk

Souschef Ulrik Dan Jørgensen

Tlf.: 29 87 29 18

UDJ@skolensputnik.dk

Visitationsansvarlig Lars Wagner

Tlf.: 51 78 46 26

LWA@skolensputnik.dk

Nyhedsbrev

Få nyt fra Sputnik i din indbakke.

Ved tilmelding får du samtidig en rabatkode, som du kan bruge i Kursuscenter Sputnik.

Tilmeld nyhedsbrev